BOOKWORM.DK

Viggo Madsen – forfatteren der aldrig giver op!	Retur til Artikel oversigten
Skrevet af: Grith Lygum & Jesper Buhl
Viggo Madsen kommer fra Esbjerg, hvor han kom til verden i 1943. Han tilbragte dog sin ungdom i København. Viggo valgte at gå vejen som bibliotekar, men mens han uddannede sig til et job blandt bøger var der andre sysler der optog den unge Viggo. I 1966 debuterede han som forfatter med romanen Brandmand på to hjul.
Senere i 1966 blev han færdigudannet som bibliotekar og har fungeret som sådan i Odense, både på Vollsmose Bibliotek og på Centralbiblioteket. Men hans passion for litteraturen udviklede sig til det der blev til langt og spændende forfatterskab. Han udviklede sig ifølge Svend-Allan Sørensen fra Adressens Forlag til: ”digter af guds nåde”. Madsen blev efterhånden en kritikerrost forfatter, han skrev specielt lyrik og prosa. Han har deltaget i, og repræsenteret Danmark i adskellige internationale arrangementer og træf for forfattere, blandt andet Waves of the Baltic Sea i 1992, Waves of the three Seas i 1994, Fellow of the Cambridge Seminar i 1996, The First Round Table of European Poetry i Helsinki i 1997 og The Second Round Table of European Poetry der fandt sted i Maastricht i 1999. En berejst herre. Han er naturligvis også medlem af Dansk Forfatterforening, det siger sig selv. En engageret forfatter der levende går ind i, og er en del af, litteraturens verden. Optaget af litteraturen, sproget, verden og menneskene i den. Varm og fuld af humor, imødekommende og venlig. Et godt bekendtskab – også litterært. Debutanten til Brandmænd på to hjul er blevet hædret med den danske Aarestrupmedalje, og kendetegnende for hans forfatterskab er den brede horisont; Madsen har skrevet både børnebøger, prosabøger og digte – og er blevet anerkendt for sine mange udgivelser. Tilmed er han musisk, har været en del af adskellige cd-udgivelser som en del af Boffel Band. I sandhed en multikunstner, en farverig personage. Viggo har foruden debut-romanen blandt andet udgivet Afføringsbilleder i 1972, lyriksamlingerne Samle jeg i 1969, Længslen er sin egen vampyr fra 1976, Kroppen er en genvej i 1989, Håndtegn uden hånd fra 1994, En flodhest går om hjørnet i 2000, Denne verdens digte fra 2001, & Viggo Madsens åbenbaring – en samling udvalgte digte fra perioden 1963-2002 udgivet i 2003. Derudover er han forfatter til en lang række børnebøger i serien Detektivklubben udgivet fra 1971 til 1998. Facetteret og bredt favnende er nogle af de etiketter der kan klæbes på Viggo Madsen, der også har fået tildelt det 3-årige arbejdslegat fra Staten Kunstfond. Du kan læse mere om alle Viggo Madsens udgivelser lige her på www.litteratursiden.dk Viggo Madsen er netop nu aktuel med sin nye lyriksamling – læs Jesper Buhls anmeldelse af Viggo Madsens grænsefladning lige her – endelig er manuskriptet der har ligget hengemt i en skunk siden 1988 blevet udgivet! bookworm.dk har i samarbejde med Adressens Forlag lavet en konkurrence i forbindelse med udgivelsen af grænsefladning – den kan du finde lige her Vi har her på bookworm.dk været så heldige at Viggo Madsen har indvilliget i et underholdende web-interview om sig selv, litteraturen, kunsten, kulturen i Danmark, læserne og meget andet: Hvordan vil du kort beskrive dig selv? Stædig som et æsel - Hvordan vil du beskrive din karriere som kunstner? Giver aldrig op – om det så skal tage mig et helt liv Hvad mener du er en forfatters ypperste opgave i forhold til læserne? At dele sine skatte med ham/hende Hvordan ser du kulturens rolle i dagens Danmark? Kultur er det vi har at stå imod med! Hvis ikke kultur fandtes blev vi nødt til at opfinde den på stedet – hele vejen rundt, overalt – (citat) Hvad føler du at du endnu ikke har fået gjort som forfatter, noget du mangler at prøve af? Jeg er kun lige begyndt! Har stadig en stor, diffus længsel efter hvad-ved-jeg! Men håber omvendt også at jeg engang kan sige: Nu har jeg fundet det, nu vil jeg lade det være godt med det! Hvilken rolle mener du at litteraturen spiller i dag? Man kan ikke tænke den væk! Hvis livet ikke i sig selv er en stor tekst vi alle færdes i, føles det i hvert fald sådan! På bogmessen købte jeg en bog af en ung pige på en af standene: ”Problemet ved at være mand (sagde jeg) er, at man ikke kan tillade sig at dø, før man har elsket alle piger og læst alle bøger!” Hun pakkede den i en pose for mig: ”så får du noget at se til”, sagde hun med et smil! ”God fornøjelse!” Kan man med lyrik sige noget som man ikke kan sige gennem en roman eller en novellesamling? Ja, da! Problemet med at sige det uudsigelige i form af lyrik, er at man siger det med sprog – altså et meddelelsesmiddel som alle kan forholde sig til! Derfor al den snak: hvad betyder det? Som om der skulle være en slags forklaring, en mening, som kunne være udtrykt i klart sprog! Det er lyrikkens problem i forhold til læseren! Hvad betyder en guitarsolo, en violinsonate, der udløser dette ekstreme velvære i hele kroppen? Digtets betydning er, hvordan det føles i hele kroppen på modtageren, hvordan ordene falder på tungen, hvordan de smager. Hvilke litterære forbilleder har du og hvorfor? Masser! Alle der kan noget jeg ikke selv kan! Som ung kunne jeg være så misundelig, at jeg var ’villig til at give min venstre hånd for at kunne noget tilsvarende’, i dag ved jeg at min venstre hånd egentlig sidder meget godt. For enden af venstre arm. Hvilke bøger har præget dig gennem dit liv og har haft betydning for at du blev forfatter? Dada! Oh! Mein papa! Der har aldrig været nogen som dada! Som ganske ung var jeg helt væk med Malinowskis Romerske Bassiner, Hans Arp og Kurt Switters – hele pivetøjet! Er det stadigvæk. Hvis ikke det er dada er det slet ikke. Som min buddistven siger: ”Din sjæl kan ikke blive buddha! Din krop kan ikke blive Buddha! Kun det, som ikke kan blive Buddha, kan blive Buddha!” (Dear Addi, I’m not your Daddy!) Hvilken bog ville du ønske at du havde skrevet? Ulysses! Selvfølgelig! Og Arno Schmidt: Af en fauns liv, for eksempel! Beckett! De små indlagte historier i hans malone-triologi! Andre husguder: Ballard, Bjelke, DeLillo, Dick, Gustafsson, Noren, Vonnegut. Ja, eksemplerne kunne blive legio! Sporer vi en dyb misundelse snige sig ind på mig, ad bagvejen? Hvilke bøger ser du frem til at skulle læse – og hvorfor? Jeg er, som nævnt, i håbløs restance – mangler stort set alt – og det bliver værre hele tiden! Som ung kunne man nå at læse alle forfattere, det kan man ikke mere! Hvis ikke man skal gå i panik og gøre sin læsning til et desperat kapløb, må man tage det som det kommer – modtage hver bog som den gave det er, uden at sidde uroligt på stolen fordi man ikke er i gang med en anden! Hvis du var dansklærer og skulle læse en bog med dine elever, hvilket værk ville du så vælge – og hvorfor? Hvis jeg var gymnasielærer lige nu, ville jeg selvfølgelig have en raptus med Andersen! Glem alt om show i Parken og gøgl, gejl og ambassadører: Læs manden selv! ”og så slog han lille klaus’ hest for panden, så den var ganske død! Ganske! Nu be’r jeg Dem, fru Heilbunt!” Og i forhold til den nye samling grænsefladning: I hvor høj grad er der redigeret i digtene i forhold til manuskriptet fra 1988? Der er overhovedet ikke redigeret! Digtenes antal og rækkefølge er identisk – og typografien ligger så tæt på den originale skrivemaskineskrift som muligt. Hvordan var samarbejdet med Jesper Fabricius? Havde det en afsmittende effekt på digtene? Jesper Fabricius fik helt frie hænder til at gøre bogen til et kunst-objekt, som jeg altid havde ønsket. Vi mødtes en eftermiddag på adressens forlag og han fremlagde sine forslag for mig og Svend-Allan Sørensen stykke for stykke, side for side. Der var øjeblikkelig konsensus - stor, spontan begejstring. *Hvad er historien bag hæftet Kongregater?* Forlæggeren og jeg syntes det kunne være smart med en samling nye ’konkretdigte’ som ledsager til den gamle. Det blev blandet landhandel, med en børnebog, et filmmanuskript, en bonnie&clyde-turne, en dødsulykke, en kærlighedserklæring – plus det løse. Hæftet, som desværre er lettere inficeret med fejl, for eksempel går man i filmlabyrinten ind fra højre og ud til venstre, blev trykt på kopimaskine på noget 60 grams A3-papir, jeg havde liggende – det tog sin tid, da det bliver brændende varmt. Bagefter foldede og falsede og hæftede og skar vi det hjemme hos mig, og fik alt i alt små 80 eksemplarer ud af det. Disse var kun tilgængelige på udgivelsesdagen og vil ikke blive genoptrykt. Når en digtsamling ligger mere eller mindre urørt hen i 17 år inden den udgives, er den vel mere et produkt af 1988 end af 2005. Bør digtsamlinger som sådan have en aktualitet, et forhold til den omgivende tid? Digte – så tidstypiske de end måtte være – er altid resultat af en drøm, en vision – et hjørne af fuldkommen skønhed, som er ens eget. Som sådan hæver de sig over tiden og bevarer evnen til at åbne sig – om ikke andet, så for ’hiin enkelte’ (kierkegaard) eller ’for de sjældne få, som vor gave forstå’ (Oehlenschläger). Der er ikke noget, som forældes hurtigere end villet tidstypiskhed! ”yoga yoga yoga yoga yoga nu sker” hvad? En parodi på transcendens? Det skal illudere transcendensens øjeblik, overgangen fra en tilstand til en anden, sekundet hvor man går ind. Det kan også være dødsøjeblikket, hvilket jeg nok har ment det som her i samlingen, livets afslutning, og bogens, kun efterfulgt af den påfølgende ’gravsten’: U-UD-SLETTELIG/skrevet på tavlen/med en våd svamp/. Efter Viggo Madsens egne svar lader bookworm.dk to vers fra den nye samling grænsefladning tale for sig selv, og herfra kan der kun lyde en opfordring til læserne om at stifte bekendtskab med forfatteren - Hr. Viggo Madsen: ”sidder i et håndtag tænker på et isbjerg” ”jeg må skynde mig nu det eneste jeg har er mit forspring”