| Fortællinger fra isen | Retur til Artikel oversigten |
| Skrevet af: Grith Lygum | |
Har du en lille eventyrer i maven? Drømmer du om at tage ud og udfordre dig selv både fysisk og psykisk? Så bør du læse vores nye artikel Fortællinger fra isen. | |
 Hvordan mon det føles at nå Sydpolen? Trave hen over is, krydse flager, skyde isbjørne og trodse mange farer? Gå i kulde så hård at frosten sætter sig i ansigtet som frostsår? At savne sine nærmeste gennem måneder og år, fordi man har besluttet sig for at tage på en ekspedition til kulde, til Sydpolen, Nordpolen, over Antarktis, til Grønland eller Island. Der er ingen tvivl om at de mennesker som Fortællinger fra isen handler om, har betalt i form af længsler og afsavn, for at drage ud på eventyr. Men de har gjort det alligevel. En eventyrer kan ikke holdes nede, udlængslen og udfordringerne venter lige om hjørnet. De rigtige eventyrere har pakket slæder, kajakker, kasser, udstyr og meget andet, alt efter hvilket udstyr der nu fandtes/findes, og de har krydset mange kilomter mod målet, leget med livet adskillige gange, været skuffede, måske nået, eller ikke nået, deres mål. Nogle har måtte lade livet på deres rejse mod kuldedestinationen, andre har overlevet og leverer fortællinger til os herhjemme i bogform. Det er disse fortællinger det skal handle om i Fortællinger fra isen, disse fængslende beretninger om eventyr, vilje, længsel, lidelse, afsavn, betagelse, kærlighed, sejr og nederlag.  Knud L. Fredriksen Kurt L. Fredriksen er født i 1951, mag.art i nordisk litteratur og cand.mag i dansk og filmvidenskab. Han har selv rejst i Grønland og Mongoliet, for at lave research. Udover litteratur- og rejseartikler, og et enkelt filmmanuskript, har forfatteren skrevet en stor biografi om Knud Rasmussen, Kongen af Thule udgivet i 1995, samt Manden i Mongoliet fra 2001, om Henning Haslund Christensen. Nu har han kastet sig over beretningen om Den danske litterære Grønlands-ekspedition, fra en vinkel der går langt ud over dagbogsoptegnelserne og de historiske optegnelser han har haft til rådighed. Han har dramatiseret fortællingen efter en grundig research, således at dokumentarfortællingen bliver en skønlitterær delvis fiktiv beretning, kort sagt, han har givet et godt gæt på hvordan rejsen har udformet sig for ekspeditionen der rejste under ekstreme forhold. Frederiksen har også fokus på de individuelle tanker og gøremål hver deltager havde, de uvenskaber og venskaber der udviklede sig under rejsen, de succeer og fiaskoer deltagerne blev udsat for, som enkelt individer og som gruppe. I 1902 begav journalisten og forfatteren Ludvig Mylius-Erichsen, den eventyrlystne Knud Rasmussen, kunstmaleren Harald Moltke og lægen Alfred Bertelsen sig på en ekspedition til Grønland, en ekspedition der skulle vise sig at få stor betydning for dem hver især, og for Grønlands befolkning. Hver især ville disse mænd formidle den grønlandske kultur, der skulle skrives, tegnes, myter og sagn skulle for dagen, og man ville indsamle forskellige ting man hjemme igen kunne studere. Lægen Alfred Bertelsen skulle desuden yde hjælp til befolkningen på Grønland. Ekspeditionens mål var også at lære danskerne om Grønland, befolkningen, kulturen og leveforholdene, gøre opmærksom på de uretfærdigheder der var tilstede, det tryk den danske imperialisme lagde på Grønland og de indfødte der. Der er et par tegninger, et foto og et par kort i bogen der giver læseren et mere visuelt indtryk af ekspeditionen, Især tegningerne er gode, der burde efter min mening dog have været mange flere af dem i en fiktiv gættet beretning som denne. Især de tegninger Harald Moltke lavede undervejs ville have givet rigtig meget til læsningen, disse kan dog til information ses på Nationalmuseet i København. Deres dagbøger findes hver især på forskellige museer, og dele af disse har tidligere været udgivet. Knud Rasmussens er at finde på Det Kongelige Bibliotek, Harald Moltkes på Nationalmuseet, Alfred Bertelsens på museet i Knud Rasmussens hus i Hundested, og Jørgen Brønlunds og Mylius-Erichsens på Arktisk Institut. Det der forekom dem som et eventyr til at begynde med skulle dog vise sig at blive særdeles realistisk, og langt fra harmonisk. Virkeligheden viste sig grimme ansigt. Mændene var ikke bekendt med klimaet, og mødte mange problemer og forhindringer undervejs. Det tærede også mere på deres psyke og fysik end de lige havde beregnet. Venskabet og sammenholdet blev også udsat for sit, især fordi det viste sig at de hver især havde et formål med ekspeditionen, og fordi at det var så som så med fællesskabet, man kom altså hurtigt ud af trit med hinanden. Alfred Bertelsen stod undervejs af ekspeditionen, og blev udskiftet med Knud Rasmussens ven Jørgen Brønlund. Kurt L. Frederiksens portrætter af de fem højst forskellige ekspeditionsdeltagere er indtagende og dybe. Kulde og sult kan gøre meget ved et menneske, og det er interessant som læser, at følge mændene på forskellige ridt psykisk. Det blev en hård og udviklende rejse, en ekspedition der ændrede dem som mennesker for altid. Det er både fascinerende og spændende, omend hård, læsning. Denne bog holdt mig skarpt fanget i en række dage, hvor jeg delte lidelser, længsler, glæder og sorger med disse mænd, man kan som læser simpelthen ikke andet. Beretningen griber ud efter læseren i den grad. Skildringen af Grønland i 1902 holdt mig tryllebundet, og jeg var, og er stadig, betaget af skildringen. Ekspeditionen vendte dog ikke hjem i samlet flok, de var for forskellige, for stædige, hver især for egoistiske, til at samles om det fælles projekt, men de vendte dog hjem, blot for senere at vende tilbage hver især senere, hvilket skulle have meget mere alvorlige og tragiske konsekvenser, men dengang var de lykkeligt uvidendende om fremtiden. Gør dig selv en tjeneste, kast dig over denne beretning om et koldt Grønland, en gæstefri befolkning, sult, venskab, had, eventyrlyst, ambitioner og ønsket om at overleve for rigtigt at kunne leve.  Achton Friis Her er tale om en rigtig is-klassiker, idet at bogen her er et genoptryk af den første udgave fra 1909, og indeholder samtlige af de orginale illustrationer. I dette tilfælde mange fotos og tegninger. Som læser føler man lidt af man selv er der, når man under læsningen kan studerer de mange fotos der krydrer fortællingen om Danmarks Ekspeditionen til Grønlands nordøstkyst 1906-08. Achton Friis var blandt ekspeditionsdeltagerne, og en af de eneste overlevende der vendte hjem, i denne bog fortæller han hvilken skæbne der ramte ekspeditionen. De var 28 deltagere, men kun 25 af dem vendte hjem. Mylius-Erichsen, Høeg Hagen og Brønlund mistede livet fordi de kom for sent tilbage til skibet, og derfor måtte oversomre på isen. Forsyningerne blev brugt op og de døde simpelthen af sult. Kun Brønlunds lig blev fundet. Achton Friis levede fra 1871-1939, og var dansk maler og forfatter. Han blev uddannet som håndværksmaler og gik på Kunstakademiet 1895-99. Derefter har han lavet keramik, porcelæn til Bing & Grøndahl, portrættegninger af danske folketyper, og desuden optrådt i musikalsk forbindelse med Achton Friis-trioen. De tragiske omstændigheder for en succesfuld ekspedition har gjort at Achton Friis skildring af ekspeditionen har været meget læst, og trods det frygtelige i skildringen gives der et unikt billede af den grønlandske natur og sammeholdet ekspeditionsdeltagerne imellem. En natur der slår alle der ser den omkuld, simpelthen fordi den er så storslået. Jeg har selv et besøg på Grønland til gode, men som læser drages jeg af disse beskrivelser. Sammenholdet på ekspeditioner udi ekstreme forhold beskrives som meget specielt, og deltagerne knytter sig på en helt særlig måde til hinanden, sikkert fordi døden ofte lurer lige om hjørnet. Kronprins Frederik der selv har rejst i Grønland har skrevet et smukt og indfølende forord til bogen. I anledningen for 100-året for ekspeditionen her rejste Kronprinsen og DR desuden til Grønland for at køre i Mylius-Erichsens slædespor. Rejseskildringen om Danmark Ekspeditionen er betagende læsning, og i de 688 sider er der til en del læsning. Det kan herfra varmt anbefales at stifte bekendtskab med Achton Friis og hans beretning, det er absolut læsning der giver stof til eftertanke. Illustrationerne og rejseerindringen er uden tvivl en af de større læseoplevelser.  Knud Rasmussen - Min rejsedagbog Knud Rasmussen blev født i 1879 i Jakobshavn, på grønlandsk Ilulissat. Han var søn af en dansk præst og en halvgrønlandks mor. I Danmark mødte han Ludvig Mylius-Erichsen, og det resulterede i hans deltagelse i den dansk litteære ekspedition 1902-04 langs Grønlands vestkyst, læs mere foroven om Spor i sneen, bogen om ekspeditionen. I 1906-08 boede Knud Rasmussen hos Thuleeskimoerne, og i 1909 rejste han atter på vestkysten. Denne gang sendt ud af Indenrigsministeriet, for at fortælle om styret i landet. I 1912 ledte Knud Rasmussen den første Thule-ekspedition over indlandsisen, til området omkring Independence Fjord og Danmark Fjord. Hans beretninger og rejseskildringer herfra har bragt ham blandt de største grønlandsforskere. Derfor har man nu valgt at genudgive rejsedagbogen fra ekspeditionen. Det er eventyreren John Andersen, som vi senere skal høre mere om, der står bag udgivelsen sammen med Gyldendal. Udgaven er kommenteret af John Andersen, med baggrund i hans egne erfaringer som rejsende i Grønland, og han placerer også Knud Rasmussen i den samlede grønlandsforskning. Genudgivelsen rummer desuden nye illustrationer. Knud Rasmussen havde med sin grønlandske baggrund let ved at få kontakt til befolkningen. Han indgød tillid overalt hvor han kom frem, og der er ingen tvivl om at han har haft evnerne og de personlige egenskaber der egnede sig til knytte kontakt til den grønlandske befolkning. Der er heller ingen tvivl om at Knud Rasmussen selv var levende interesseret i menneskene og forholdene på Grønland. Han talte sproget, var en særdeles god slædekører og opførte sig under sine rejser, som en af grønlændernes egne. Ikke underligt at de havde tillid til ham. Hans kærlighed til det grønlandske var stor. Som læser af dagbogen mærker man mennesket Knud Rasmussen, og hans optegnelser, tanker og følelser er vedkommende, indfølende og spændende. Bestemt en bog man bør læse hvis man vil vide mere om individet Knud Rasmussen, befolkningen på Grønland og naturforholdene de lever under.  Caroline Alexander Amundsen nåede Sydpolen for næsen af Scott i 1912, og kampen om Antarktis var forbi. Man skulle tro at der ikke var flere mål at nå for de eventyrlystne, men sådan så Ernest Shackleton ikke på det, han var opsat på at vandre hen over iskappen på Sydpolen, for at kunne bevise at han havde opnået noget. Shackleton havde flere polarture bag sig og var en erfaren mand. I 1914 gjorde Sir Ernest Shackleton skibet Endurance klar til en polarfærd. Men ingenting blev som han havde planlagt, og i denne bog fortæller forfatteren Caroline Alexander hvorfor. Shackletons sidste ekspedition er beretning om en fantastisk ekspedition, hvor alt gik galt. Det er historien om hvordan Endurance endte med at blive skruet fast i isen, og mandskabet måtte klare sig frem til et klippeskær hvor de kunne overvintre i kulden. Shackleton og fem andre mænd sejlede efter hjælp i redningsbåden, og 17 dage senere nåede de frem, efter sejlads i blinde, til den lille ø South Georgia. De kæmpede sig over den forrevne ø, og fandt tilsidst hjælp i den lokale hvalfangerkoloni. Der berettes endvidere om hvordan Shackleton forsøgte at skaffe et skib så man kunne hjælpe mændene der overvintrede på klippeskæret. På det tidspunkt havde man været 1˝ år undervejs. I sandhed et drama om lidelse, ofre, kulde, heltedåd, skæbner, oplevelser, og sågar en blind passager. Historien er også en klar fortælling om Shackletons kærlighed til ekspeditionen og mandskabet, men fiaskoen og nederlaget, der er blandt en af de største på verdensplan, kunne selv Shackleton ikke hamle op med. Ekspeditionens fotograf Frank Hurley har taget de mange gode fotos der illustrerer fortællingen, og det berettes at han både var gal og genial. Han kunne klare nogle af de mest vanvittige forehavender, som at dykke ned på bunden af skibet der var ved at synke, for her at redde sine negativer. Han konstruerede endvidere ovne og varmeapparater ved hjælp af en mejsel og skibets metalrester. Fotografen gav også resten af besætningen motivation når de skulle igennem de værste strabadser. Fotografierne er med til at gøre denne fantastiske rejseskildring til noget helt særligt. En mere dramatisk historie skal man lede længe efter, og den kan ikke undgå at påvirke læseren. Jeg vil ikke røbe for meget, da man selv skal have fornøjelse, men jeg kan varmt anbefale at man læser Shackletons sidste ekspedition, og får vished om hvordan det siden gik mændene på Endurance.  Bettina Aller Bettina Aller er direktør i Aller-koncernen, mor til to, og eventyrer med stort E. Det derude kalder på hende for hver gang hun vender hjem, og hun må ud på eventyr igen. Efterhånden som hendes børn bliver større kan hun tage dem med på eventyr, men nogle eventyr er dog for barske, et eksempel herpå er netop turen til Nordpolen, som Bettina Aller var på sammen med kæresten, den franske fotograf Jean-Gabriel Leynaud. De tilbragte 58 dage i et rent sne- og ishelvede, og det er denne skildringen af denne tur der er fokus på i rejseerindringen Til Nordpolen. En farverig, sprudlende og interessant beretning fra Bettina Aller. I Til Nordpolen beskriver Bettina Aller på underholdende vis, hvordan hun efter to mislykkedes forsøg, igen tog udfordringen op med at vandre over Polarhavet i 2004. Denne gang ikke alene, men i selskab med kæresten Jean-Gabriel, der som fotograf skulle stå for den side af sagen. De satte ud, sagde farvel til venner og familie, og så blev skiene ellers rettet mod en 1000 kilometers tur fra det yderste Sibirien til Nordpolen. De havde 58 døgn foran sig i et klima de færreste kan forestille sig følelsen af. De blev mødt af pakis, åbne våger, afdrift, isbjørne, kulde, frostsår og strid storm. Ofte måtte de tage afstikkere og omveje, det betød meget længere at gå, og det var særdeles opslidende, både for fysikken og psyken. Den isnende kulde var en fjende der var 100 % tilstede hele tiden, kæmpede for at få dem ned med nakken, og havde totalt kontrol. Den kunne de ikke besejre, de måtte derfor lære at leve med den. Den allerstedsnærværende kulde satte begrænsninger for deres udfoldelser, satte en stopper for det gode humør, og gjorde i det hele taget livet surt for de to ekspeditionsdeltagere. Men de fortsatte, de havde et mål, og Bettina Aller er en kvinde der ikke så let giver op, heller ikke når hun balancerer på grænsen af sin formåen. Humøret vendte altid tilbage, og med målet i psykisk sigte blev den ene ski sat foran den anden, gang på gang. Man kan ikke andet end at være imponeret! Det er særdeles interessant at følge optakten til rejsen, ventetiden op til starten, selve rejsen og de trængsler og glæder den byder på, både personligt og naturmæssigt, og naturligvis dejligt også at følge Aller og co. da de når i mål og returnerer til Danmark. Undervejs bliver der også tid til sideblik på andre rejser og eventyr, oplevelser med familien og lignende. Rejseskildringen bliver på bedste ismaner fulgt op af Jean-Gabriel Leynauds smukke og fængslende fotos, og kvaliteten af bogen her er høj. Siderne er lækre, udgivelsen gennemtænkt, og alt i alt føler man sig som læser priviligeret over at tage turen sammen med Aller og Leynaud. Bettina Aller er en god formidler, hun er underholdende, og meget personlig. Det er på den måde hun når sin læser, også selvom man nogle gange sidder med indtrykket om at hun fortæller mere end man egentlig har lyst til at vide. For sådan er hun, hun er dybt engageret og deler sig selv og sit liv med andre mennesker. Det kræver mod og styrke, og det, sammen med et kæmpe eventyrgen, besidder Bettina i store doser. Herfra kan skildringen Til Nordpolen anbefales til eventyrlige sjæle, der nyder en god fortælling, og gerne vil ind under huden på deltagerne.  John Andersen Arkitekten og polarforskeren John Andersen er født i 1943. Han er medlem af, og tidligere formand for, Eventyrenes Klub. I 1988 udgav han Mit Grønland, og siden da har han været med til at udgive og redigere en lang række bøger, som vi netop har set det tilfældet med Knud Rasmussen - Min rejsedagbog her foroven. I Grønland. På oplevelse i kajak fortæller den moderne opdagelsesrejsende om sine kajakture på Grønland. John Andersen kan betragtes som den eneste der har roet i kajak hele vejen rundt om Grønland, ikke på én gang, men i forskellige rejse-intervaller. Alene i kajakken og med naturoplevelserne, eller sammen med andre. Sågar familien har han haft med. Og efterhånden som hans to sønner er blevet voksne har de også kunne tage med ud på spændende grønlandseventyr. I rejsebogen her, dekoreret med John Andersens egne fotos, fortæller han om de forskellige rejser hele vejen rundt om Grønland i dagbogsform. Det handler om naturoplevelserne, oplevelserne med det barske klima, sine medrejsende, de dyr han møder undervejs, befolkningen på Grønland, og de tanker og følelser der prægede ham undervejs. John Andersen drager ofte perspektiv til andre historiske ekspeditioner undervejs i sin fortælling, og disse er også interessant historiske tilbageblik. De siger noget om John Andersens store polarhistoriske viden, og giver en god belysning af fortid og nutid. Som læser kan det være en fordel hvis man både har kendskab til den grønlandske geografi og polarhistorien, da det ellers kan være lidt svært at følge med hen af vejen. Især det tidsmæssige perspektiv i dagbøgerne skal man holde sig for øje, da det jo skifter hele tiden da John Andersen går frem stykke for stykke rundt om Grønland, og derfor kan skildringen i næste kapitel rutsje 15 år frem og tilbage. Men lader mig sig vugge stille afsted bagved John Andersens kajak og prøver at nyde rejsen, så byder bogen på en god læseoplevelse. Man kan som læser gøre god brug af kort, fotos og tilbagebladring i bogen hvis forvirringen melder sig. En fin rejseskildring fra en mand der både er en gæv og dygtig polarforsker, en underholdende formidler og en brilliant fotograf!  Peter Schmidt Mikkelsen Peter Schmidt Mikkelsen er tidligere medlem af Slædepatruljen Sirius, og har blandt andet tidligere udgivet bøgerne Nordøstgrønland 1908-60 - Fangstmandsperioden i 2001, og Tusind dage med Sirius der er fra 1990. I hans nye bog fortæller han levende og historisk om Twin Otteren, flyet der gør færdsel på store dele af Grønland muligt. I "Menneskenes land", Kalaallit Nunaat, Grønland på dansk, er der ganske simpelt ikke nogle landeveje! De geografiske og samfundsmæssige forhold på Grønland gør at det vil være umuligt at forbinde byer og områder via de traditionelle veje vi kender her i Danmark. Så uden fly, og i særdeleshed flyet af typen Twin Otter, ville Grønland være skidt stillet. Via fotos, kort og en masse historie fra Peter Schmidt Mikkelsen guides læseren igennem historien om flyvet Twin Otter. Vi hører alt om oprindelse og anvendelse af flyet. Udspringet tages i rejser rundt i Grønland, og hvordan disse med tiden har udviklet sig. Det er historien om flyene der flyver disse ruter, og deres betydning for selve udviklingen af infrastrukturen på Grønland. Forfatteren giver også perspektiv og forslag omkring fremtiden for flyvningen i Grønland. Twin Otter Flyvning og rejser i Grønland er også historien om hvordan det er at rejse rundt i Grønland, og hvordan man gennem tiden har rejst i dette klima, hvor afstandene jo er helt enorme. Før i tiden kom man rundt via hundeslæde, kajak og konebåd, som det også skildres i mange af de gamle rejseskildringer. Idag i morderne tid er der kommet køretøjer, fly og skibe. Stadig er der dog udfordring forbundet med at komme rundt i Grønland. Bogen her beretter fint om hvorfor, og giver et historisk, interessant perspektiv. Peter Schmidt Mikkelsen formidler historien om Twin Otteren, rejser på Grønland, udviklingen og historien der hører til, interessant. Bogen vil især have interesse for de fly-interesserede, men også for læseren med interesse for Grønland og historielæsning. Twin Otter - Flyvning og rejser i Grønland er ikke en rejseskildring i stil med de andre bøger der er nævnt for oven, men en historie med fokus på flyet Twin Otter, og som sådan en mere geografisk, samfundsmæssig og flyhistorisk skildring, men det gør den ikke mindre interessant som rejseskildring, for forfatteren har en stor fascination at give videre til læseren.  Kari Herbert Kari Herbert er født i 1970, og er datter af polarforskeren Sir Wally Herbert og Marie Herbert. HUn er rejseskribent og fotograf, og idag bosat i London. Mit arktiske barndomsland - Gensyn med Qaanaaq er Karis helt personlige beretning. Da hun var ti måneder gammel tog hendes forældre hende nemlig med til Thuleområdet, og i to år slog de sig ned blandt de sidste grupper af polarekskimoer. Således sagde Kari sine første ord på inuktun. Hendes første legekammerater var fangernes børn, kort sagt var den første periode af hendes barndom stærkt præget af Thuleområdet, for familien vendte nemlig tilbage flere gange. Da Kari blev voksen fik hun lyst til selv at rejse tilbage, og bogen her er hendes beretning om Qaanaaq og beboerne der, fra 1970 og til idag. Det er både historisk, politisk og dybt personligt. Kari tager læserne med ind i denne verden, og fortæller om polarekskimoerne før og nu, om hvordan de lever, ernærer sig, i en dagligdag med ritualer, fangstmetoder og sagn fra nær og fjern. Den politiske og historiske situation bringes også i spil, og sættes i perspektiv til perioden da Thule Air Base blev oprettet, og polarekskimoerne derfor blev flyttet. Karis beretning om hvordan hun vendte tilbage ti Qaanaaq, for at genfinde fortidens spor og historie, er fængende og godt fortalt. På sin rejse tilbage i fortiden mødte Kari både tragiske skæbner og håb i det fjerne område. I en afsondret samfund så hun igen sine barndomsvenner, der nu kæmpede med splittelsen mellem fortid og traditioner, sat op mod det nye og mere moderne samfunds mange fristelser. Alt dette satte gang i hendes fortælling om Qaanaaq. Et helt igennem sympatisk og personligt projekt, som der er kommet en spændende og relevant rejseskildring/politisk og historisk debatbog ud af. Karis beskrivelser giver plads til spekulationer om hvorvidt det moderne samfund i alle henseender er så positivt, og i hvor høj grad man skal lade udviklingen og teknologien tage over. Hvor er hensynet til mennesket og de bløde værdier henne idag? Læs Karis historie og find selv frem til hvad din egen holdning er.  Vagn Lundbye, Per Kirkeby og Keld Zeruneith Aschehoug Dansk Forlag sendte i sensommeren 2005 Vagn Lundbye, Per Kirkeby og Keld Zeruneith en tur til Island. De skulle rekognicere. Forlaget havde nemlig opfordret dem til at gendigte de islandske sagaer. Lundbye skulle forme ordene, Per Kirkeby naturligvis illustrere, og Zeruneith skulle bistå med hjælp til sagaerne. Helt logisk, i det Vagn Lundbye er ved at lave en omfattende gendigtning af den nordiske mytologi. Denne kommer til at hedde Gudernes gang på jorden og udkommer i løbet af 2007 på Aschehoug Dansk Forlag, med Esben Hanefelt Kristensen som illustrator. I forlængelse heraf var de islandske sagaer en helt naturlig udvidelse. Tilbage til Island er første resultat af rejsen. Den kan betragtes som en lidt anderledes rejsebog end de forrige nævnt her i artiklen, og er først og fremmest præget af de raderinger som Per Kirkeby skabte undervejs, via en kold radernål på zinkplader. Rejsebogen er delt op i tre dele. Keld Zeruneith fortæller om rejsens mål og deltagerne, og i leksikalske korttekster beretter han om landet og sagaernes periode. Per Kirkeby fortæller om den udfordring det var for en kunstner som ham, at stå ansigt til ansigt med Islands natur - perspektiveret op imod sagaernes verden. Vagn Lundby fører en slags logbog over rejsens forløb, og personligt blev turen for ham en tilbagevenden til et tidligere besøg på Island. Han begyndte endvidere at føle og sanse de personer der eksisterer i sagaerne. Tilbage til Island er en dybt personlig, sagapræget, personligt og kunstnerisk præget rejsebog. Et fascinerende og kunstnerisk indblik i en helt anden tid, saga-fortid stillet op imod nutidens moderne skikkelse. Tre kunstneres rejse ind i sagaerne, ind i Island og en anden tid. Bestemt læsværdig, ikke mindst på grund af en fin og gennemarbejdet udgivelse og nogle fine raderinger fra Per Kirkeby. Så kære læser, er du interesseret i kunst og sagastof, så vil turen til Island være en ren fornøjelse for dig! Den er ikke præget af kulde på samme måde som de andre rejseskildringer, men jeg synes afgjort at bogen fortjente at komme med i denne artikel om rejseskildringer, Island er på en eller andet måde forbundet med de andre kuldedestinationer. | |
