| Forfatteren Helene Strange | Retur til Artikel oversigten |
| Skrevet af: Jytte Jersild Hansen | |
| Lene Dorthea Strange Pedersen blev født den 26. september 1874 i Eskilstrup Sogn. Hendes forældre var gårdejer Anders Pedersen, der levede fra 1850 – 1925, og Cathrine Jensen Prier, der levede fra 1850 – 1879. | |
 Helene Strange voksede op i et nordfalstersk bondehjem hos sin mormor, omgivet af ældre kvinder. Hos dem levede man stadig i den gamle mundtlige almuekultur, og derfra må Helene Strange have suget til sig af viden om forgangne tider. Hun havde et spændende liv med rejser i Europa og USA, og når hun var hjemme på Falster cyklede hun utrætteligt rundt og opsøgte gamle mennesker, i sin søgen efter gamle folkeminder. Også fredsbevægelsen, husmandsbevægelsen og kvindesagen havde Helene Strange som en varm forkæmper. Hun var fortaler for en moderne demokratisk udvikling, og havde flere bestyrelsesposter. Desuden grundlagde hun i 1926 Nørre Vedby Møllebanke på Nordfalster, hvor hun arrangerede store friluftsmøder med taler, folkedans og selvskrevne dilettantspil. Helene Strange fik sit liv til at ligne livet hos de gårdejere hun foretrak at skrive om. Hun iklædte sig gerne gamle falsterske egnsdragter, når hun holdt sine taler, og hendes hjem fik hun til at ligne noget fra den gamle bondekultur. Hun havde ingen boglig uddannelse, men var alligevel en berejst og fremtrædende skikkelse, for hvem det lykkedes at skabe sig en levevej som forfatter, folkemindesamler og kulturformidler. Politisk var hun radikal og kæmpede med at indføre valgret for kvinder. I lokalsamfundet syntes mange at Strange var for anderledes, og hun var ikke altid lige vellidt, skønt hun brugte næsten hele sit liv på at gøre Falster kendt igennem sine bøger. Jeg tror hun har brugt sit eget liv, som en slags skabelon til Erik Sværke i Den sidste sværke.  Helene Strange skrev i sin tid som forfatter romanerne Priergårdsslægten udgivet i 1922 og genudgivet i 2004, og Inger Prier udgivet i 1923 og også genudgivet i 2004. Siden fulgte Sværkeslægten, der oprindeligt bestod af otte bind, men i Hovedlands nye udgaver er de otte bind fordelt på tre bøger. Hele Sværkeslægten er rettet ind efter den retskrivning der blev indført i 1948. Dialektord er dog bevaret, så den falsterske dialekt ikke er fjernet. Hvis man køber alle tre bind samlet giver forlaget rabat, så de tre bind koster 668 kroner hvis de købes samlet.  Helene Strange Anmeldt af : Jytte Jersild Hansen Sværkeslægten I er første del af familiefortællingen om slægten som man følger i flere generationer. Bindet består af bøgerne Søren Sværke, I fædrenes fodspor og Slægtens arv. Helene strange skrev disse bøger i perioden 1929 til 1934. I Søren Sværke tager slægtshistorien sin begyndelse i 1720, da man hører om Søren Sværke der er den daværende ejer af gården. Han tænker tilbage i tiden på de mange Sværker som har ejet gården før ham. Han mener at der har været Sværker på gården i flere hundrede år, og han håber selvfølgelig at det til stadighed skal være hans slægt der skal eje stedet. Han har den store sorg at han i løbet af en måned mister fire af sine børn og sin kone. Han bliver gift igen to gange, men begge hans koner dør forholdsvis unge. Men heldigvis har han sønner nok til at gården bliver i familiens eje. I Søren Sværkes tid bliver en form for skolepligt indført. Børnene skal ikke i skole hver dag, og de er der ikke mange timer, men de lærer om Gud, og de fleste opnår også at kunne læse og regne til husbehov. I 1736 bliver det ved lov befalet at der for fremtiden skal holdes konfirmation i alle menigheder ved påsketid. Ingen ved i begyndelsen hvad det går ud på, men de lærer så at alle unge mennesker mellem 16 og 20 år, skal møde i kirken og aflægge et løfte om at de vil holde deres dåbspagt. Helene Strange er god til at få de vigtige hverdagsbegivenheder fortalt gennem det familierne foretager sig. Man er ikke i tvivl om forskellen på velhavende og fattige, når man som læser hører om at de fattige gamle går på omgang hos bønderne, for at få lidt mad mod at de laver en smule arbejde, og desuden ofte bliver hånet og talt ned til. Det er indlysende at det at blive gammel og alene, var karle og pigers største frygt. I fædrenes fodspor beretter Strange om Klavs Sværkes tid, hvor der udbryder kvægpest på Falster. Sværkegården mister næsten alt sit kvæg, men efter cirka seks år er gården kommet på fode igen. Klavs bliver gift med Dorte, som er den pige forældrene har bestemt han skal giftes med. De får ti børn sammen og de fleste bliver voksne. Morten Sværke overtager gården da han bliver gift med den pige forældrene har valgt til ham. Birte er en dygtig kone, men da hun dør gifter Morten sig med sin store kærlighed Bodil. Det viser sig at hun overhovedet ikke kan styre en stor gård, så hun er ikke god for Sværkegården. Hun bryder sig heller ikke om Birtes børn, så de får en hård barndom. I Slægtens arv er Morten handlekraftig, og den udfarende kraft da bønderne har mulighed for at udskifte trevangsbruget og blive udflytterbønder. Ved fordeling af jorden får Sværkegården et område langt væk fra byen. Først er folkene kede af det, men senere bliver det en stor glæde for slægten at bo tæt på Guldborgsund. De bygger en ny gård på deres nye jord, og i løbet af Morten Sværkes tid på gården bliver indtjeningen stadig bedre. Da Bodil har levet nogle år med Morten og født ham fire børn er hun ham utro. Hun bliver gravid, men sørger selv for at få en abort, hvilket hun dør af. Morten gifter sig aldrig igen, skønt der er nok der gerne vil have ham. Han klarer både det indvendige og det udvendige ved gårdens drift, ved hjælp af alle sine lærevillige børn. Sønnen Klavs dør lige før han skal giftes og overtage gården, og broderen Niels går så i hans sted både som gårdejer og som ægtemand. Sværkeslægten I, II og III kan bestilles samlet hos www.hovedland.dk www.hovedland.dk til 668 kroner.(red.) 5 ud af 6 bogorme. For en læseoplevelse der virkelig sætter tankerne i gang. Hvis man er historieinteresseret er Sværkeslægten I en god roman at læse, fordi der fortælles så meget om hvad der sker i Danmark på den tid. Den sidste bogorm mangler fordi Helene Stranges fortællestil er lidt ensformig i længden.  Helene Strange Anmeldt af: Jytte Jersild Hansen Anden del af Sværkeslægten består ligesom første del af tre oprindelige bøger: Rodbundne, Under familieloven og Ad pligtens vej. Disse bind er skrevet af forfatteren Helene Strange i perioden 1936 – 1939. Ved starten af Rodbundne er vi nået til starten af det 1800 århundrede. Niels og Grete Sværke ejer Sværkegården, og da de begge er dygtige og arbejdsomme personer, klarer gården sig igennem problemerne der opstår i landet da pengene bliver stadig mindre værd. Niels har ligesom de tidligere Sværker stor anseelse. Han er sognefoged, lægdsmand og fattigforstander, hans ord gælder for meget i bylavet, og han får mange andre gårdmænd til at forstå at de skal handle fornuftigt mens pengevæsnet går amok. Statsbankerotten kommer og hele Danmarks pengevæsen bryder sammen 5. januar 1813. Dette er det første der skrives om i Under familieloven. På Sværkegården kommer de lettere, end så mange andre steder, igennem krisen fordi de har handlet fornuftigt i krisetiden. Niels Sværke køber ny jord hvorpå Brodtgården ligger, og et stykke væk bygger han en ny gård som får navnet Nygård. På disse to gårde lader han familiemedlemmer flytte ind, så han stadig kan holde øje med hvordan det går, og hjælpe dem hvis det er nødvendigt. Niels hjælper i det hele taget hvor han kan, mens Grete synes at folk må kunne klare sig selv. Hun er meget nærig og meget striks overfor alle, og hun kan aldrig tilgive Niels at han havde valgt en anden til sin kone før hans bror døde, og han fik mulighed for at gifte sig med Grete, som var hans ungdoms store kærlighed. Da Grete dør gifter Niels sig ikke igen, men lever fredeligt med sine seks børn. Efter Niels Sværkes død overtager hans søn Hans Sværkegården. Han er ikke en behagelig mand som faderen, men overtager straks alle hans tillidshverv. Hans har kolde øjne, en smal mund og han har sin mors nærige sind. I Ad pligtens vej hører vi om hans påtvungne giftermål med Maren, som han aldrig rigtig kommer til at holde af. Hun skranter altid, men klarer dog sine pligter i hjemmet i en del år. Der bliver læst en del aviser på Sværkegården, og derfor ved folkene hvad der foregår i området og i landet. I 1835 kører Hans til Roskilde for at overvære åbningen af stænderforsamlingen. Det er første gang at en fra Sværkegården har været så langt væk. Senere kommer han også til København, så han anses for at være en meget berejst mand. Da Maren er død får Hans bygget en ny Sværkegård. Den gamle er efterhånden blevet for lille og slidt. Han gifter sig med Kirsten Prier, der kan læses mere om Prierslægten i Priergårdsslægten og Inger Prier. Derefter bliver Hans´ liv og sind lysere og meget mere behageligt. Hans og Kirsten mærker noget til krigen i 1848, men ikke meget. Hans dør af tyfus og efterlader sig hustru og syv børn. Sværkeslægten I, II og III kan bestilles samlet hos www.hovedland.dk www.hovedland.dk til 668 kroner. 5 ud af 6 bogorme. Der er dejlige beskrivelser af landskaber og mennesker i Sværkeslægten II. Alligevel mangler der en enkelt bogorm, fordi der er så uendelig mange navne at holde styr på i romanen, og fordi Helene Strange har et ensformigt syn på den til enhver tid siddende Sværke. Alle er de ens i retfærdighed og ophøjethed, ligegyldigt hvordan de har været som børn og unge.  Helene Strange Anmeldt af: Jytte Jersild Hansen I det tredje bind af Sværkeslægten er Tro, i liv og død og Den sidste Sværke samlet. De er begge skrevet i 1941. I romanerne kan læseren følge hvordan den nye tid nærmer sig. Krigen i 1864 og Den første Verdenskrig finder sted, og en del af det tabte land vender tilbage til Danmark. I første del Tro, i liv og død styrer Kirsten Sværke gården efter Hans er død, ved hjælp af trofaste medhjælpere, for hun ønsker ikke at gifte sig igen. Hans og Kirstens ældste søn Rasmus er svagelig og kan ikke blive bonde, han bliver væver og spillemand. Man får som læser en fuldstændig forklaring på, hvad man skal gøre ved hør fra det bliver sået til der kan væves af det. Niels er den næste søn i rækken, men da han kommer hjem efter at have været soldat bliver han gift med en pige der skal overtage en gård, og derfor bærer han ikke længere sværkenavnet. Da Kirsten har fået alle sine børn godt i vej overlader hun gården til sin søn Henrik. Selv flytter hun hjem til sin barndomsgård, Priergården. Henrik og hans kone driver gården i samme gode ånd som den altid har været drevet, men under et tordenvejr rammes gården af et lyn og brænder ned. En ny gård bliver bygget, og selv om den er større end den gamle, har også denne gård den hygge og nærhed som alle de tidligere gårde har haft. Sidste del af Sværkeslægten er Den sidste Sværke. Samfundet ændrer sig her i stor fart, man kan komme hurtigere frem både i indland og udland. Der oprettes andelsforeninger, fælles mejerier og forsamlingshuse. Spisevanerne ændres, og meget af det bønderne før selv fremstillede bliver nu lavet på små fabrikker. Henrik og Sofie får kun et barn, sønnen Erik. Erik oplever som barn at se den første cykel på Falster, senere bliver cyklen hans mest brugte transportmiddel, fulgt af hesten. Erik rejser meget rundt i verden, og befinder sig i USA da hans far kalder ham hjem fordi hans mor er meget syg. Erik går derpå ind i gårdens drift på lige fod med faderen, og da Henrik dør, ikke så lang tid efter Sofie, overtager Erik gården. Selv om Erik bliver gift med Anna, bliver der ingen direkte arvinger til Sværkegården, for alle deres tre døtre dør inden de bliver en måned gamle. Hvad der sker med gården må man selv læse sig frem til! Sværkeslægten I, II og III kan bestilles samlet hos www.hovedland.dk www.hovedland.dk til 668 kroner.(red.) 5 ud af 6 bogorme. For en interessant og meget samfundsoplysende læseoplevelse. Dog er fortællestilen tung og personskildringerne ret ensformige: de arbejdsomme er udelukkende gode, og de dovne er ikke meget værd. På grund af dette udelades den sidste bogorm. | |
