Forfatteren, journalisten og foredragsholderen Bo Nygaard Larsen er født i 1969 i Sulsted. Siden jeg læste hans Wonderland. Digte og noveller har hans forfatterskab interesseret mig. Nu er han aktuel med romanen Sodoma og jeg synes det vil være passende at introducere bookworm.dks læsere for forfatteren.

Bo Nygaard Larsen har sit eget site www.bonygaard.com der helt bestemt er et besøg værd. Bo har skrevet en fin tekst på litteratursiden.dk om sig selv og sit forfatterskab. Her fortæller han at han er optaget af de nære miljøer vi mennesker færdes i. Det er således realismen der er drivkraften i hans forfatterskab. Samtidig tager Bo den lune og underfundighed fra Vendsyssel med sig ind i det skrevne. Lyder som en god blanding, ikke sandt. Bo Nygaard Larsen er ikke bange for at prøve grænser af, det vil man i høj grad erfare hvis man læser Wonderland. Digte og noveller fra 2003 eller den nye roman Sodoma. Forfatteren inddrager altså gerne det psykologiske lag i sine værker, og fortæller endvidere at handlingen gerne må balancere på grænsen mellem det fiktive og virkeligheden.

Efter folkeskolen tog Bo Nygaard Larsen Højere Handelseksamen i Aalborg og blev salgselev hos en stålgrossist. Ikke meget tydede på at han skulle være forfatter. Men hurtigt stod det ham klart at det med fuldtidsarbejde ikke var noget for ham og han søgte nye udfordringer. I 1997 blev Bo Nygaard Larsen færdiguddannet som journalist og har derefter i en årrække arbejdet som programmedarbejder og tilrettelægger ved forskellige tv-produktionsselskaber i København. Bo mener selv at dette har resulteret i en form for filmiske handlingsforløb i hans litterære værker. Siden 2001 har Bo Nygaard Larsen arbejdet som freelancejournalist, og har således kunne fokusere lidt mere på forfatterskabet og de foredrag han tager rundt og holder. Bo Nygaard Larsen er desuden med i bestyrelsen i Gustav Wied Selskabet, en forfatter han må sige at have noget af en passion for. Han er også redaktør for Gustav Wied Selskabets blad Wiediana.

I forhold til forfatterskabet debuterede Bo Nygaard Larsen i 2001 med Morgentanker om Vendsyssel, siden fulgte Wied Jul. En biografi om Gustav Wied i 2002, og i 2003 kom så Wonderland. Digte og noveller. Her i 2005 har Bo så udgivet det jeg faktisk vil betegne som hans hovedværk, den barske samtidsroman Sodoma. Men Bo selv har meget mere at fortælle om alle hans værker, så lad os gå videre til de mange spændende svar han har givet:

Hvordan gik det til at du blev forfatter?

Det er ikke noget jeg er blevet hen over natten som udtryk for en fiks idé. I folkeskolen og på handelsskolen var dansk klart mit foretrukne fag, og det bedste jeg vidste var når jeg fik stil for. Ikke de tåbelige bundne opgaver hvor man skulle skrive om sin sommerferie eller sit ynglingskæledyr, men fristilen hvor jeg selv kunne bestemme form og indhold. Det var disse fristile der gav mig lysten til at skrive; en lyst der fik mig til at søge ind på Danmarks Journalisthøjskole i Århus. Det var i disse naive år fra 1993-97 at bogen begyndte at tone frem et sted i min dunkle bevidsthed. Men først i 2001 gjorde jeg alvor af det. DR P1 bad mig om at indlæse en omgang af den fortrinlige udsendelse Ved dagens begyndelse. Jeg talte om mit fædrene Vendsyssel, og jeg mente at teksterne var så gode at de fortjente en udgivelse. Det blev til essaysamlingen Morgentanker om Vendsyssel som jeg selv bekostede udgivelsen af. Det er en lille sag på 32 sider med farvefotos fra Vendsyssel, og selvom min gode ven Ulrik konsekvent kalder bogen for en brochure, har den alligevel i visse kredse fået en slags kultstatus, og har vel efterhånden solgt i 300 eksemplarer.

Kan du fortælle kort lidt om dine andre udgivelser til de læsere der ikke kender til dig?

Straks efter Morgentanker om Vendsyssel begyndte jeg på en stor biografi om mit ultimative litterære ikon, Gustav Wied. Bogen Wied Jul. En biografi om Gustav Wied blev udgivet i efteråret 2002 i samarbejde med Gustav Wied Selskabet. Den fik en ganske flot modtagelse med et pænt salg, flere end 1.000 eksemplarer. Stort salg var der til gengæld ikke i min tredje udgivelse som jeg også bekostede selv. Wonderland. Digte og noveller udkom i 2003, fik næsten ingen omtale og havde nær sendt mig til økonomisk tælling. Bogens digte og fortællinger foregår i Vendsyssel, København og New York med kontrasten som et af de mest gennemgående temaer.

Hvad vil du sige karakteriserer dit forfatterskab, for eksempel rent tematisk?

Jeg er meget optaget af virkeligheden, så skøn og brutal den er på én og samme tid. Jeg bruger derfor altid mine øjne og ører når jeg er ude, og har som regel en lille notesbog med mig. Heldigvis kan man ikke forudse hvornår den gode idé kommer, og derfor må man være klar til at grifle den ned når den så er der. Det kan være en overordnet idé jeg rumler over i bilen, en pudsig dialog jeg hører i toget, eller måske bare et nøgent træ der står alene og skutter sig på en vindblæst mark. Altsammen kan det give inspiration og få tankerne til at flyde i en retning man ikke troede de kunne nå frem til. Derfor er det vigtigt hele tiden at være åben over for nye muligheder og vinkler, og ikke bare forkaste en idé fordi den er for besværlig at arbejde med. For virkeligheden, mit forfatterskabs egentlige tema, er og skal altid være besværlig. Ellers bliver det kedeligt, forudsigeligt og ligegyldigt.

Har du nogle litterære forbilleder? Hvad har du selv læst meget fra barndommen og til nu?

Mit største litterære forbillede er Gustav Wied, der i sine værker, også de mere ukendte noveller, viser en genial indgangsvinkel til den virkelighed der omgav ham. Når man læser ham i vores liberale nutid, kan man undre sig over at mange af hans værker blev opfattet provokerende. Men det var de, og for mig at se er kunstens fornemste opgave hele tiden at beskrive verden som den er, og ikke som man mener den bør se ud. Det er altså med andre ord den klassiske kamp mellem realisterne og romantikkerne. Gustav Wied, som jeg også på det personlige plan føler mig meget beslægtet med, har lært mig at holde mig til realisterne. Af nutidige forfattere er jeg blandt andre optaget af Paul Auster, Kirsten Thorup, Bent Vinn Nielsen og Jakob Ejersbo.

Det vil være løgn at sige at jeg altid har læst meget. Jeg læser i perioder. Der kan gå to måneder hvor jeg af den ene eller anden grund ikke får åbnet en bog, men så pludselig tager fanden ved mig og jeg får pløjet en masse bøger igennem på ingen tid. Som barn var jeg vild med Ole Lund Kirkegaard og tæskede hans bøger igennem. Og den klart bedste af hans mange gode bøger er Lille Virgil. Senere, i 12-13-års-alderen var det Alfred Hitchcocks serie om De tre detektiver. Dem læste jeg igen og igen, og i de år stod de altid på mine ønskedsedler til fødseldag og jul.

I mine teenageår læste jeg kun det vi blev beordret til i skolen. Til gengæld var det her jeg fik en af mine bedste læseoplevelser. En dag kom vores klasselærer, Birgit Skakkebæk, dengang Hjulmand, som jeg stadig skylder stor tak, med Outsideren af Susan E. Hinton. Det var en hård læseoplevelse, og jeg næsten græd med bogens hårde tema om disse utilpassede unge der måtte gå så grueligt meget igennem. Måske de første spadestik til Sodoma blev lagt, da jeg læste denne bog engang i 80`erne?

I de senere år har jeg delt min læsning op i to: Den ene del er romaner og historiske bøger fra, og om, 1890´erne, som Gustav Wied også var en del af. Den anden del er samtidsromaer a´ la´ de førnævnte Auster, Vinn Nielsen, Thorup og Ejersbo.

For de læsere der ikke kender så meget til din nye roman Sodoma, kan du kort lige sige noget om handling og indhold?

Sodoma er en klassisk generationsroman fra vinteren 2004/2005 i København. Den handler om fire unge på kanten af de 30, der har svært ved at indordne sig efter den gængse samfundsnorm. De lever det vilde liv på chatten med uforpligtende sex som omdrejningspunkt. Hovedpersonen er den 32-årige journalist Jonas. Han arbejder som projektleder på danmarkshistoriens største underholdningsprogram indenfor tv. Men han kan ikke magte jobbet, og bruger i stedet det meste af sin tid på hurtige dates. Det får fatale konsekvenser, og for at overleve må han hele tiden tage nogle valg, der for hver gang bliver mere og mere kompromisløse. Overordnet handler romanen om svigt, fordærv, fortabelse, brændte broer og nye muligheder.

Hvordan har processen været med Sodoma? Hvornår gik du igang og hvorfor?

Jeg er selv gammel chatter, og har fået hvad der tilkommer mig af fast kød på den konto. Lige fra mine første chats tilbage i 98-99 har jeg været fascineret af dette pudserløjerlige miljø, hvor man i løbet af få minutter i bogstavelig forstand kan få udløsning for det der trænger sig på. Derfor tænkte jeg ret hurtigt at miljøet burde bekrives i bogform. Men først i slutningen af 2003 da Wonderland var udkommet kom der skred i tingene, og i løbet af de første otte måneder af 2004 fik jeg skrevet bogen færdig. I forbindelse med min skrivning blev jeg af Dansk Kunstnerråd bevilget fjorten dage på Klitgaarden i Skagen, et helt usædvanligt godt og rart sted hvor man virkelig har mulighed for at arbejde igennem. Det var en spændende proces at arbejde med bogen. For nok er bogen hård, men det er jeg på ingen måde selv. Jeg er vel reelt ikke andet end en kylling, en slapssvans, der har det meget skidt med at læse bøger hvor det ender galt. Af samme grund ser jeg kun gyserfilm hvis lyden er skruet ned og jeg har en pude i nærheden. Der kommer min sammenligning med Gustav Wied igen ind, fordi denne provo også havde en indre kamp mellem det reelle og det ønskelige, mellem det gode og det onde, mellem tolder Knagsted og overlærer Clausen. Men der var ingen vej udenom; jeg havde besluttet mig for at skrive en hård bog og så kunne det ikke nytte at skrive den iført fløjlshandsker. På den måde var bogens tilblivelse også en slags udviklingsproces for mig, fordi jeg på visse punkter måtte overskride mine grænser. Og det har jeg på ingen måde fortrudt.

Hvordan har du researchet til Sodoma?

Min research ligger på flere niveauer. Hvad angår den dybere indsigt i chatmiljøet brugte jeg mine egne erfaringer som udgangspunkt, og for at få min viden opdateret begyndte jeg at lave reel journalistisk research i de frække chatrum på Ofir og Scor. Ellers har jeg anvendt traditionelle journalistiske metoder når jeg eksempelvis skulle beskrive realismen i kunsten og klapperslangers levevis. Mine kilder har været diverse fagbøger, og i høj grad internettet som jo er en Guds gave til at få et godt overblik over de forskellige emner. Dette arbejde tilskriver jeg min uddannelse som journalist, hvor jeg er vant til at gå efter sandheden. Selvfølgelig er det at skrive en roman anderledes, fordi jeg her selv bestemmer hvad der er faktuelt og fiktion. Men jeg har tilstræbt mig at komme så tæt på virkeligheden som muligt.

Sodoma er jo en generationsroman om de unge der i dag lever på kanten af afgrunden, tæt forbundet med internettet, og ikke gør sig klart hvilke konsekvenser deres adfærd har. Hvorfor denne skildring, hvorfor disse temaer, hvorfor dette persongalleri?

Min generation, jeg er selv 36, er den første der er vokset op med den overdimensionerede velfærd vi har haft herhjemme siden sidst i 60`erne. Med andre ord er de fleste af os snotforkælede, og når man er det, og vant til at andre løser problemerne for én, er det alt for nemt at kaste ansvaret fra sig og give andre skylden for at tingene ikke lykkes. Man skal se mit tema omkring chatten som et udtryk for den virkelighedsflugt. Jeg er i min bog ikke-moraliserende og har ingen ønsker om at fortælle hvor galt det kan gå når man chatter. I det store og hele har jeg selv været glad for mine chatterier og mener ikke at jeg har taget skade af det. Så hvorfor skulle andre? Men problemet opstår når man bilder sig ind at chatten er lig med virkeligheden, at livet ikke har andet at byde på end det. På chatten kan du logge dig på og af som du vil. Du kan kalde en anden chatter en "luder" eller en "Ishøjfisse", og du kan forlade en samtale alene af den grund at du ikke gider mere. Og fordi du er anonym på chatten sker det som regel uden omkostninger for dig. Det er for mig at se et tydeligt billede på vor ansvarsløse generation. Det ansvarsløse menneske er ikke en entydig størrelse som er bestemt af penge og status. Vi ser det overalt, og derfor har jeg valgt et persongalleri der afspejler alle samfundslag.

Sex fylder en hel del i romanen, hvordan har det været at skildre noget sanseligt og kærligt så benhårdt og råt? Hvilken betydning tror du sex i litteraturen har?

Det har egentlig ikke været svært at skrive om de hårde sexscener. Jeg har et naturligt forhold til sex, og ved at det ikke kun begrænser sig til en uskyldig leg under dynen i et mørkt soveværelse. Samtidig erkender jeg at sex, ligeså kærligt og sansende det kan være, kan være et dyrisk behov der skal dækkes. Sex spiller, og har spillet, en stor rolle i litteraturen. I slutningen af 1800-tallet blev forfattere fængslet, eller fik deres bøger forbudt, fordi de skrev om seksuelle udskejelser. I dag er vi mere liberale og tillader efterhånden alt i litteraturen. Det hænger også sammen med at sex er med til at gøre de fleste mennesker komplette, og skal man derfor beskrive mennesket som mennesket er, bliver man nødt til at få alle hjørner med.

Du skildrer nedturen i romanen, særligt for hovedpersonen Jonas, denne dekadence, denne tur ned i dynget, hvordan er du blevet inspireret til den?

Jeg har i mange år været optaget af kontrasten. Ikke med en forargelig mine over at vi herhjemme har det så godt, så godt, mens de i andre dele af verden har det ad pommern til, men mere som en registrerende fascination. Kontrasten lever midt i blandt os, også mellem enkelte familiemedlemmer, naboer og venner, fordi den udtrykker forskellige måder at leve sit liv på. Jonas’ liv, som du hentyder til, er så kontrastfuldt som noget næsten kan være; fra at være en overbetalt journalist, til en ussel trækkerdreng der må bolle sig til det daglige brød. Jeg tror ikke at jeg selv ender som Jonas, men som freelance-journalist der hverken har fast ejendom eller nogen særlig formue, kan jeg da godt tænke: Tænk hvis jeg mister mit arbejde og min kæreste i morgen, hvad skal der så blive af mig? Derfor bor der i mig en latent frygt for at degenere mig selv til det rene ingenting.

I Sodoma befinder vi os primært i København, og som jeg skriver i min anmeldelse virker det faktisk ret realistisk på trods af det groteske i mange af situationerne, hvordan er du kommet frem til miljøskildringerne i romanen?

Tak for din vurdering af at bogen virker realistisk. Det er jo sådan den er tænkt. Men jeg medgiver gerne at enkelte scener kan virke groteske. Men jeg tror at det skyldes at der i bogen er mange såkaldte groteske scener, og når de sådan optræder i flok virker de hver for sig usandsynlige. Men realisme handler ikke kun om det der rent faktisk sker i København, men om hvad der kan ske. Og alle mine scener kan ske. Jeg skriver ekempelvis om Rødovre-drengen Jimmy der holder et par klapperslanger i privaten. Den slags mennesker findes jo i Danmark, og det er jo ikke mere end et par måneder siden at der var nogle giftslanger løs i Ugandaskoven på Amager. Mine miljøskildringer har jeg lavet ud fra hvad jeg gennem tiden selv har oplevet, har læst eller hørt om.

Sodoma er en meget direkte og hård bog, samtidig med at den virkelig taler til sin læser. I min anmeldelse sammenligner jeg stilen med Bret Easton Ellis, men også filmisk med andre nutids-skildringer, de ligger dog tilbage i 80 og 90´erne hvor du er i 2005, hvem har du ladet dig inspirere af her?

Du er er sandelig ikke den første der sammenligner Sodoma med Bret Easton Ellis. Men jeg må være et skarn at tilstå at jeg faktisk aldrig har læst noget af ham. Men både American Psycho og Glamorama står i min reol for amerikanske bøger, klar til at blive læst når jeg en dag gider. Udover at være inspireret af min egen tid på chatten, har jeg i forbindelse med denne bog ladet mig inspirere af Kirsten Thorups Elskede Ukendte og Jakob Ejersbos Nordkraft. Sidstnævnte ser jeg klart som bibelen for vor tids samtidslitteratur.

Hvad tror du problemet er med de unge i 2005-Danmark i forhold til i 70´, 80´og 90´erne?

Jeg tillader mig her at definere unge som værende omkring de 30, sådan som personerne er i Sodoma. Jeg tror ikke der er den store forskel mellem et enkelt eller to årtier. Jeg tror snarere vi skal sammenligne generationerne. Altså os kontra vores forældre. I dag er vi mere rodløse; vi har flere partnere før vi finder den eneste ene, vi skifter job efter hvad vi synes er bedst for os nu og her, og i det hele taget opfører vi os mere egoistisk. Modsat vores forældre der i de flestes tilfælde kun har været sammen med den samme partner, har haft det samme job i årtier, og er opdraget til at tænke mere i helheder fremfor kun på dem selv. Da min far var på min alder, altså 36, var jeg 11 og min storesøster Ann 16. Det var i 1980, og parcelidyllen i Sulsted i Vendsyssel var lige blevet forsynet med en tilbygning der var på mode i de år. Han havde etableret sig allerede som 19-årig, hvor jeg først er i gang med at gøre det nu. Det er den største forskel.

Jeg kan virkelig se Sodoma blive filmatiseret, hvordan ville du have det med det?

Det vil jeg have det rigtig, rigtig godt med. Det vil være en ganske unik oplevelse at se sin egen historie rulle over lærredet eller skærmen, og skulle det blive aktuelt vil jeg garantere instruktøren sin kunsneriske frihed til at få det ud af materialet han eller hun mener det evner. Faktisk kunne det være spændende at se hvordan andre kunstnere læser bogen.

Du har du prøvet kræfter med en stor og krævende roman-proces, hvad er det næste du kunne tænke dig at lave rent litterært?

Det næste bliver også en roman. En helt anden genre end Sodoma. Jeg kan godt lide at eksperimentere med genrerne og se hvad jeg kan ud af det på den genrens betingelser. Jeg har to forskellige projekter jeg arbejder på, men jeg tror nu at jeg sat mig for hvilket et af dem jeg først vil gøre færdigt.

Er der en drøm du har sådan rent forfattermæssigt, noget du virkelig godt kunne tænke dig at realisere?

Jeg vil være en tåbe hvis jeg ikke indrømmer at jeg drømmer om at skrive en bestseller. Og jeg er ærlig nok til at sige at det især er for pengenes skyld. Kun med et solidt bidrag til kontoen kan jeg få den ultimative frihed til at skrive det jeg vil. Men i det mere ydmyge hjørne håber jeg at kunne få en slags stam-publikum, der higer efter at læse hvad jeg nu har fundet på af nyt.

Har du noget nytårs/januar-læsning du vil anbefale vores læsere, måske sådan 3 bud på en virkelig god læseoplevelse de burde tage sig her i 2006?

Ja det har jeg. Jeg synes at hele det bornerte Danmark skulle sætte sig ned og læse Jørgen Leths Det uperfekte menneske. Det er jo grotesk at man kan dømme en mand uden at have læst og forstået det han skriver. Når det så er sagt, så er det en pokkers god selvbiografi der hæver sig betragtelige grader over andre af tidens selvbiografier. Det er tydeligt at Leth har noget på hjerte. Tak for det, og tak for hans ærlighed. Ellers, når man lige har læst lidt Wied og Auster, vil jeg varmt anbefale Jeffrey Eugenides Middlesex og novellesamlingen Spøgelser, overalt af det tyske håb Judith Hermann. Selv er jeg i skrivende stund i gang med Vær mig nær af Henrik Wigh-Poulsen. Bogen der handler om præsten og salmedigteren Jakob Knudsens skilsmisse i 1893. En bog der siger meget om den skønne tid omkring år 1900. God læselyst.