Ordets magt

Forleden fik jeg en ilddåb og slap af med min titel som bogmesse-jomfru. På bogmessen kunne jeg så kaste mig, som en anden Joakim von And, ud i et hav af bøger. Men som novice har man også en tendens til at gabe over for meget i sin iver for at nå så mange af de fristende tilbud som muligt. Min bogmesse-debut blev derfor tilsat et gran rastløshed. Men det var ikke kun mig der var rastløs, det ligger selvfølgelig i selve bogmessekonceptet da ingenting her når at stikke dybt. Det er tilsyneladende en uskreven regel at alle bogsamtaler tager tyve minutter. Når sandet er løbet gennem glasset er det tid at zappe videre til næste levende billede. I floden af indtryk var der dog især seks forfattere som holdt mig fast.

Bertel Thorvaldsen overværede som barn Struensee blive henrettet, eller gjorde han? Thorvaldsens søn druknede på tragisk vis, eller gjorde han? Steen Bach Christensen har skrevet romanen Hvide Skygger om den berømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsens liv.

Det trykte ord har stor magt, og i det øjeblik man skriver om en virkelig historisk person og får det trykt sort på hvidt så har det automatisk større sandhedsværdi. Steen Bach Christensen har gjort sig den erfaring i kølvandet på hans bog, at folk opfatter hans fiktion som biografisk fakta. Men det kildemateriale der kunne lime Thorvaldsens liv sammen til en roman eksisterer ikke, og derfor har han fortolket og digtet. Det har han gjort så overbevisende og troværdigt at han i hvert fald i læsernes hoveder har skabt nye sandheder om Thorvaldsens liv.

Hvide skygger er den første roman der forsøger at trænge sig ind på personen Thorvaldsen og tegne et helstøbt billede af ham. Det hænger sandsynligvis sammen med at Thorvaldsens stjerne måske ville dale lidt når det kom frem at han var en person der som alle andre begik fejl. Men det harmonerer ikke med den aura af guddommelighed der er skabt omkring ham. Steen Bach Christensen har vist os en Thorvaldsen der var et rigtigt menneske, men det bliver historien bestemt ikke ringere af.

Einstein for dummies

Thorvaldsen er ikke den eneste helt der ved nærmere granskning har vist sig også at være et almindeligt menneske. I Tor Nørretranders bog Einstein, Einstein fordeles stoffet om Albert Einstein ligeligt mellem formidling af Einsteins teorier og en skildring af ham som privatperson. Og Nørretranders inddrager Einsteins private historie i så høj grad fordi det har nyhedsværdi og er med til at danne et mere helt billede af mennesket Einstein. Privatmennesket Einstein var, som Nørretranders selv udtalte, et fjols som dig og mig. Einstein var ikke kun i sin forskning langt forud for sin tid, han var også bevidst om at føre sig frem som et brand og på den måde blev han en global ikon længe før det blev en karriere i sig selv at være celebrity. Einsteins brandede sig selv som en langhåret fysik-nørd. Tor Nørretranders anstrenger sig i sin bog for at forenkle og forklare Einsteins teorier, og det er i høj grad lykkedes så det virkeligt nørdede bliver tilgængeligt for alle os andre.

Roger Pihl, en bjergnørd

En helt anden slags nørd er den bemærkelsesværdige nordmand Roger Pihl der med sin Guide til Danmarks Bjerge har bevist at intet emne er for lille at fordybe sig i. Roger Pihl gav et lysbilledshow der præsenterede de danske højdepunkter med passende alvor og et afvæbnende glimt af det groteske i projektet. Alene det at lave en detaljeret gennemgang af kampen om titlen som Danmarks højeste høj er komisk. Hvis det ikke er kommet Jer for øre så er det altså Møllehøj der er vinder med få meter. Turistmagneten Himmelbjerget befinder sig på en ydmygende syvende plads. Roger Pihl leverede en forfriskende time-out mellem alt det mere seriøse, mere selvbevidste og mere oppustede på messen.

Chris Ryan, et brand

Styrke syv er Chris Ryans seneste roman på dansk, og han var kommet til Danmark for at præsentere sin bog. Chris Ryan er kendt for at skrive handlingsmættede spændingsromaner. Det var lidt af en tilfældighed at jeg havnede i Chris Ryans selskab, men der sad jeg altså overfor englændernes svar på B.S. Christiansen. Her er tale om en ægte actionman af en jægersoldat, der er berømt for at overleve under ekstreme forhold i ørkenen. Ryan er en klassisk macho-type og var iført læderjakke med kamouflagepræg, hvilket er i stor kontrast til de mere intellektuelle typer på messen. Derfor var den afsløring han kom med også meget overraskende. Han er ved at skrive en kvindebog! Den skal udgives under et kvindeligt pseudonym for ikke at spolerede hans Chris Ryan brand.

En ganske almindelig, kedelig norsk mand

På sit syngende sprog udtaler Jan Kjærstad at han er en ganske almindelig kedelig norsk mand. Men det er svært at tro på. For denne kedelige mand tryllebinder i sine bøger, og som den prædikant han også er tryllebandt han sit publikum i de meget korte tyve minutter han var på scenen Under Uret. På stilfærdig facon leverede han den ene gyldne bemærkning efter den anden. Det var super markedsføring, jeg kom til at længes efter at læse hans seneste bog Kongen af Europa.

Islamisk selvbevidsthed

Et livs studier af islamisk kulturs haver har fostret Steen Estvad Petersens bog Drømmen om paradiset. Den anskuer haverne både i arkitektonisk og kulturhistorisk perspektiv. I haven lever muslimerne i pagt med Allah og her har de i tusindvis af år manifesteret sanselige paradisdrømme. Bogen er fyldt til randen med smukke billeder af en verden der forfalder. Netop det omfattende forfald er Steen Estvad Petersens bevæggrund til at beskrive emnet. De smukke og enestående monumenter er ved at smuldre væk i mangel på politisk vilje til bevaring, og det har været hans hensigt at gøre opmærksom på den tilstand. Da haverne er en vigtig og rig side af den arabiske kultur er det overraskende at Steen Estvad Petersen gentagne gange har stødt på dyb uvidenhed om emnet, når han har talt med folk med mellemøstlig baggrund. Denne kulturarv er ganske simpelt ikke formidlet til det folk der ejer den, og Steen Estvad Petersen oplever at folk svulmer af stolthed og nyfundet selvbevidsthed, når de finder deres fælles skat.