Georges Rémi er bedre kendt under psedonymet Hergé, og de fleste kender hans serie om journalisten Tintin, der drager på eventyr og leger detektiv og retfærdigheds-udøver, sammen med sin søde terrier Terry, sin gode ven kaptajn Haddock, de to detektiver Dupont & Dupond, og naturligvis ikke at forglemme den noget tungnemme professor, Tournesol. Tintin og hans eventyr er kendt og elsket verden over.

Georges Remi levede fra 1907-1983 og var en belgisk forfatter og illustrator. Han skabte Tintin-figuren i 1929, og nåede at lave 24 albums inden sin død. Forlaget Carlsen udgav i 2004 det allerførste Tintin album Tintin i Sovjet, samt de sidste skitser Hergé tegnede; i Tintin og Alfabetkunsten. Jeg har tilbragt lidt tid i Tintin og Herges verden og kan varmt anbefale det, ganske underholdende.

Man siger at Hergé var stifter af den moderne europæiske tegneserie-genre. Han lavede også andre tegneserier, blandt andet serien Mads, Mette og Sjokos oplevelser, men det var Tintin der gjorde belgieren verdensberømt, hvilket han stadig er den dag i dag.

Læs mere på tintin.com eller hos Carlsen der er den danske udgiver af Tintin-albummene.

Det som Hergé naturligvis er elsket for, er den meget perfektionistiske tegnestil han lægger for dagen i Tintin-historierne. Disse tegninger er intet mindre end fantastiske, albummene er skønne at genlæse, for en del viden er jo gået tabt siden barndommens og teenage-årenes fortabelse i de mange historier om Tintin. Også hans farvevalg er Hergé kendt for, og efter Anden Verdenskrig blev han internationalt anerkendt, og bøgerne er den dag i dag oversat fra fransk til intet mindre end omkring 40 sprog.

Sjov viden

På afrikansk hedder Tintin Kuifje og Terry hedder Spokie.

På finsk hedder Tintin Tintti og Terry kaldes Milou.

På japansk lyder Tintin navnet Tan Tan og Terry er kendt som Snowy.

I de forskellige albums forsøger Tintin at løse et mysterie af en eller anden art, og læseren stifter også bekendtskab med kaptajn Haddock, som Tintin lærer at kende i Krabben med de gyldne kløer. I Rackham den Rødes skat får de noget ufrivilligt, hjælp af den halvdøve professor Tournesol, der også er med dem da de stiger til månen senerehen. De to detektiver, Dupont og Dupond, der altid kommer galt afsted, og som for det meste render i vejen for Tintin, men dog kommer ham til undsætning indimellem, træffer Tintin i albummet Faraos Cigarer. Hovedpersonen næst efter Tintin er naturligvis hans hund Terry, der oplever mange sjove ting undervejs. Blandt andet bliver den tit fuld, hvilket er til stor underholdning for læsere, men måske knap så etisk:-) Nå men alting skal jo heller ikke handle om etik.

Tintin gennem tiden

Tintin i Sovjet er verdens ældste stadig genoptrykte tegneserie! Det er også første gang Hergé sender sin figur Tintin ud på eventyr. Destinationen er Sovjet, og grunden hertil, som i en del andre albums, er at Hergé lader sin samfundskritik kraftigt skinne igennem i de forskellige albums. Albummet var et bestillingsarbejde fra den stærkt anti-kommunistiske avis "Le Vingtiéme Siécle". Albummet beskriver den synsvinkel Europa dengang havde på det fjerne Sovjet. Gennem tegningerne og opsætningen kan man tydeligt se, at dette er Hergé første og spæde forsøg. De er noget anderledes og slet ikke på højde med de ældre albums han lavede, men det er alligevel sjovt at vi den dag i dag kan læse albummet, der forøvrigt kun er udkommet i piratudgaver og 500 eksemplarer der blev fremstillet til 40-års jubilæet i 1969. Siden har man dog kunne få albummet som en del af rækken, de sort hvide faksimiler, men i anledning af Tintins 75 års jubilæum i 2004 blev man enig om et genoptryk, hvor albummet indgår som album nummer 0. Albummet er lidt dyrere, men også lidt længere, det fås for 169,50.

Det skal lige indskydes at de første ni Tintin-albums der blev skabt før Anden Verdenskrig er tegnet i sort/hvid, og blev lavet som føljetoner i dag- eller ugeblade, og først derefter kom de ud i albumform. Under krigen var der papirmangel og derfor blev forlaget tvunget til at gå ned i sideantal fra de 100-140 sider til omkring 62 sider. Man kunne så til gengæld trykke i farver, og Hergé gjorde derfor meget ud af at omtegne, farvelægge og bryde de gamle albums fra før krigen op - så de kunne få et mere moderne look - lige med undtagelse af Tintin i Sovjet. Muligvis følte Hergé at han ikke kunne stå 100% inde for albummet, tildels da det jo var et bestillingsarbejde, og dermed politisk farvet. Det er også muligt at han ikke var tilfreds med tegningerne, der jo som sagt er knap så gode.

Efter Tintin i Sovjet følger i den moderne række af albums Den mystiske stjerne, Kong Ottokars scepter, De syv krystalkugler og Soltemplet. I 1932-34 offentliggøres så Faraos cigarer, som i den moderniserede serie-rækkefølge er album nummer fem. Dette album hægtes i handling sammen med albummet Den blå lotus der blev offentliggjort i 1934-35, men som i den moderne rækkefølge har serienummer 21. Som læser er det en fordel at kende Hergés baggrund for de to albums. Historien siger noget om den politiske situation i 1930´erne, hvor man i medierne berettede en del om japanernes besættelse af områder i det daværende Kina, om det såkaldte folkeforbund, og om en del af de begivenheder der førte direkte til Anden Verdenskrig. Igen er det den samfundskritiske pen der er fremme, som ofte set hos Hergé. Der er også lavet en samlet udgave af disse to albums til 199,50, som er på 156 sider.

Handlingen er kort fortalt centreret omkring søgningen efter faraoen Kih-Oskhs grav. De videnskabsmænd og forskere der har forsøgt at finde den er på mystisk vis alle forsvundet. Tintin og Terry møder en noget ekcentrisk ægyptolog, og snart er de også involveret i søgningen. Da de finder graven viser den sig dog at indeholde helt andre ting end forventet! De følger naturligvis de spor de støder på, og snart er de på et hæsblæsende eventyr.

Efter disse to sammenhængende albums følger Det sorte guld som nummer seks, før vi, ifølge den moderniserede rækkefølge, når til de to sammenhængende albums, nummer syv og otte, Månen tur-retur, 1 og 2. Disse er offentliggjort i 1950-53 og titlen fortæller helt logisk hvad albummene omhandler, nemlig en tur til månen. Det er naturligvis professor Tournesol der står for bygningen af måneraketten, og Tintin og hans venner får en ret interessant tur til månen; med mange overraskelser, et par slåskampe og en del intriger. Det går som sædvanlig ikke stille af sig.

Efter måneturen følger albummene Tintin i Tibet og Det hemmelige våben, som nummer ni og 10 i serien, og endelig når vi til mine yndlingsalbums; Enhjørningens hemmelighed og Rackham den rødes skat, igen to sammenhængende albums, hvor vi følger specielt Tintin, Terry, Kaptajn Haddock og professor Tournesol, i jagten på enhjørningens hemmelighed hjemme på landjorden, men også da de drager afsted for at fiinde Rackham den rødes skat - Kaptajn Haddocks forgænger! Det går heller ikke kedeligt for sig! Blandt andet sejler de rundt i en hjemmelavet haj, naturligvis opfundet af Tournesol, for at finde frem til vraget af det sunkne skib hvor skatten efter al sandsynlighed befinder sig - men de bliver snydt! Og en grundig søgen efter skatten går igang, til vands og til lands. To virkelig gode albums. De blev offentliggjort 1942 og 1943, denne gang i "Le Soir". Disse historier er der virkelig eventyr og ballade over, man morer sig i stor stil. Der er pirater, skattekister, meget gammelt rom og masser af hajer og tang!

Efter sådan at have været på skattejagt sender Hergé Tintin helt andre steder hen i albummene der følger: Koks i lasten, og Det gådefulde juveltyveri, der har nummer 13 og 14 i serien, før vi når til album nummer 15, Den sorte ø er offentliggjort som en del af de andre albums i "Le Petit Vingtiéme", i 1937-38. Scenen er sat omkring Skotland, hvor Tintin og Terry undersøger den mystiske sorte ø. En ø med en gammel ruin, en ø der er frygtet af alle i nærheden, og en ø hvor alle der er taget dertil er sporløst forsvundet! Men Tintin køber naturligvis en båd og sejler modigt dertil for at opklare sagen. Det bringer en del farverige episoder med sig, for lad os bare sige at uhyret på den sorte ø måske ikke kun er så faretruende som alle tror?

Yderligere mangler jeg nu at nævne albummene Flight no. 714 til Sydney, Krabben med de gyldne kløer, Det knuste øre, Tintin i Amerika, Hajsøen som er et filmalbum, og Tintin i Congo, inden vi når til Tintin og picaroerne, album nummer 23 der er offentliggjort i "Tintin" i 1975-76. I dette album indblandes Tintin og co. i nogle sydamerikanske guerillasoldaters kamp mod en militær junta, og det bliver bestemt heller ikke helt uden action.

Hergé døde midt i arbejdet med Tintin og Alfabetkunsten og man har udgivet disse udkast i et album for sig. I 1986 kom de første 42 sider på fransk, og i 1989 havde Carlsen Comics dem klar i en luksus-udgave, i anledning af 75 året har man udgivet materialet med uddybende bemærkninger, og sat det op som de almindelige albums. Det er også blevet mere læsevenligt, da man har gjort mere ud af at redigere udkastene. Fornylig fandt man de sidste udkast i Hergés arkiver, og disse antyder hvordan historien kunne ende, muligvis med en spirende romance mellem Tintin og en galleri-sekretær, og det i sig selv ville jo være helt specielt og revolutionerende:-)

Der er også udgivet et album der hedder Tintin og hans skaber, som fortæller hele historien om Hergé og figuren Tintin, så er man mere interesseret kan læsningen fortsættes i dette album. Det koster 169,50 og er på 161 sider, der er altså til lidt god sommerlæsning, særligt hvis man også lige skal have genlæst alle Tintin-albummene.

Tintin-albummene kan fås, eller bestilles hjem, hos din boghandler, og de koster som almindelige album 69,95 stykket - behøver jeg sige at jeg har startet en pæn samling op?

Rigtig god Tintin´lig fornøjelse!