I løbet af mellemkrigstiden skrev Hans Scherfig for forskellige socialistiske skrifter og i 1945 blev han fast medarbejder på Land og Folk.

Hans Scherfig har skrevet en række populære romaner og en lang række essays, avisartikler, kommentarer og noveller. Kigger vi nærmere på romanerne viser det sig at det er dobbeltromaner, det vil sige at der er fællles motiver, temaer med videre.

Hans Scherfig debuterede som forfatter med romanen Den døde mand i 1937 hvor kunsten kritiseres, dette er motivet i hans sidste roman Den fortabte abe fra 1964. I Det forsømte Forår fra 1940 handler det om den ”sorte” skole, i Den forsvundne Fuldmægtig fra 1938 om livet som embedsmand, hvor læseren følger Teodor Amsted.

I Idealister fra 1944 er der fokus på 1930´ernes sekterikere, og Frydenholm fra 1962 har kommunisterne under besættelsen i kikkerten. Alle de romaner deler persongalleri og miljø. Alene og lidt på sidelinien er Den otteøjede skorpion fra 1953, en roman om edderkoppeaffæren.

Hans Scherfigs kriminalistiske elementer er altid forbundet med det sociale aspekt, de sociale problemer. Fortælleren hos Scherfig kommenterer en del og der bruges en meget humor i hans romaner, der ofte udvikler sig til det groteske og ekstremt komiske. Der bliver gjort satire over samfundet og dets institutioner, det formynderiske overfor det individuelle menneske. Overfor dette står positive værdier som Scherfig sammensætter af marxisme, rationalisme og humanisme forestillinger.

I perioden fra 1951-71 skriver Scherfig især rejseskildringer, her er naturen, fornuften og venligheden hos indbyggerne i østbloklandene i centrum. Læserne tog generelt ret hurtigt Hans Scherfig til sig, især en roman som Det Forsømte Forår er blevet populær. Den litterære institution anerkendte først Scherfig i 1965 hvor han modtog Holbergmedaljen og i 1973 hvor han fik overrakt Det Danske Akademis pris.