Forfatter: Josefine Ottesen
Titel: Dronningens tåre
Forlag: Høst & Søn
Udgivelsesdato: 2006
335 sider
Pris: 199 kroner

Anmeldt af: Jytte Jersild Hansen

Med dette andet bind, Dronningens tåre, i serien om Mira har Josefine Ottesen igen skrevet en spændende fantasyroman. Det første bind i serien hedder Dæmonernes hvisken.

Josefine Ottesen har skrevet et væld af bøger for børn og unge. Hun har særligt skrevet mange bøger i fantasy-genren. I 1987 modtog hun Kulturministeriets børnebogspris og i 2004 fik hun Kommunernes skolebiblioteksforenings Forfatterpris. BØFAs kulturpris modtog hun i 2004. Endvidere er Josefine Ottesen indstillet til IBBYs Hans Christian Andersen Award 2006. Josefine Ottesen er uddannet skuespiller og har også arbejdet som dramatiker og instruktør. Læs mere om Josefine Ottesen i vores portræt, og læs anmeldelser af hendes bøger under børne- og ungdomsbøgerne, samt fantasy-kategorien på www.bookworm.dk.

I første bind i serien om Mira, Dæmonernes hvisken, blev læseren præsenteret for Mira og hendes familie inden alt gik galt for dem. Man hørte om hvordan truwaer og dakjaer var i strid med hinanden efter den gamle konges død. Miras far er truwa og hendes mor er af fornem dakjaslægt, og Mira står midt i kampen og må vælge side. Mira vælger truwaerne, mens hendes bror vælger at følge dakjaerne.

Mira flygter ud i sumpene i deltaet, hvor hun kan blive oplært som dæmonbetvinger af den gamle Zaddi Enøje. Mira besidder en stor kraft og det viser sig at hendes farmor var en af De Fem Vise, som kendte den gamle viden der ellers er skjult for de fleste. Zaddi Enøje er også en af De Fem Vise, men hendes kraft og viden er ikke nær så stor som Miras farmors. Alligevel lærer Mira meget af Zaddi Enøje, især fordi Miras egen kraft er så stor at det går ret hurtigt for hende at lære. Hun hjælpes af en sten der hedder Dronningens tåre. Ved hjælp af stenen kan hun hurtigere nå frem til at se dæmonerne og betvinge dem.

Mira er ikke vellidt af alle i deltaet, for nogle tror at hun er mere dakja end truwa. Selv tvivler Mira på at hun har evnerne til at blive dæmonbetvinger, og ofte er hun ved at give op. Men hun fortsætter sin træning, fordi hun vil gøre alt hvad hun kan for at frelse truwaerne fra de miner hvor de bliver bragt hen af dakjaerne, for at arbejde til de dør. Mira opnår at kunne betvinge flere dæmoner og hun bliver stærkere og stærkere for hver dag der går. Hun anvender teknikken fra pilefletningen til at koncentrere sig, og sammen med brugen af Dronningens tåre hjælper det hende gennem mange svære prøvelser. Hvad der derefter sker vil jeg lade være op til læseren selv at finde ud af.

Dronningens Tåre er en meget spændende og uforudsigelig roman. Lige når man tror at nu kommer alt til at blive godt, så går det galt. Andre gange hvor man tænker at der vil ske frygtelige ting, så lykkes det hele. Derfor læser man hele tiden med en lille mistro, for hvad vil der mon ske på den næste side? Der er mange højdepunkter i romanen og ens egen fantasi kommer ret meget på arbejde. Ved slutningen ønsker man bare at historien ville fortsætte her og nu, men man er nødt til at vente til tredje bind udkommer, ærgerligt.

5 ud af 6 bogorme. Dronningens tåre er en dejlig fantasy-udgivelse, som både unge og voksne kan læse. Der er mange spændingsmomenter og selve handlingen er temmelig spændende. Den sidste bogorm må jeg dog undlade denne gang, fordi der er nogle steder i handlingen der er lidt uklare, og fordi det kan være svært at finde ud af hvem alle de mange personer i bogen er. Der er en liste bag i bogen med fortegnelse over mennesker, guder og dæmoner i Dronningens tåre, men listen hjælper kun lidt, for der er så mange navne.