Forfatter: Henrik Marstal
Titel: Borger i smilets land – Benny Andersen og danskheden
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesdato: 2006
184 sider
Pris: 299 kroner

Anmeldt af: Annedorthe Kring

Borger i smilets land er den anden bog om Benny Andersen fra Henrik Marstals hånd. Temaet er danskheden set i forhold til den udråbte nationalpoet Benny Andersens forfatterskab.

Opråb! Send mere kaffe! Det kræver mange kopper kaffe at komme igennem Borger i smilets land. Det er der flere grunde til. Men lad mig starte ved begyndelsen. Henrik Marstal, som er magister i musikvidenskab, foredragsholder, medlem af kanonudvalget med videre, skrev i 2004 sin første bog om Benny Andersen, med undertitlen Et liv ved klaveret. Den har jeg ikke læst, så jeg skal ikke kunne sige om den er lykkedes bedre end det er tilfældet med Borger i smilets land.

Idéen er god nok. En undersøgelse af forholdet til danskheden i Benny Andersen digte og viser, fordi Benny Andersen flere gange er blevet udråbt som den ”danskeste” digter, ja nærmest ophøjet til nationaldigteren over dem alle. Selvom sandheden er at han betragter danskheden som påvirket af den øvrige verden, og faktisk er ¼ svensker og var gift med en udlænding. Men han har haft en evne til at beskrive danskerne og danskheden, ofte med et glimt i øjet. Det er vel derfor hans Samlede Digte gik hen og blev en bestseller, og lå under mange juletræer tilbage i 2002.

Henrik Marstal ønsker med Borger i smilets land at vise at man ikke kan se så ensidigt på Benny Andersens forfatterskab, og frembringer på baggrund af en grundig research en række uddrag fra forfatterskabet, sammen med udtalelser fra medier, andre forfattere med flere. Først redegør han for begrebet danskheden og siden er fremstillingen kronologisk.

Det lyder måske alt sammen meget tilforladeligt, men, og der er et stort men her. Jeg synes Henrik Marstal skulle være blevet ved musikken så at sige. Vel kan han skrive, men han skriver i et meget tungt og forvægtet sprog. Ydermere tror jeg han har glemt at tage stilling til sin målgruppe: skriver han til menigmand, dem som købte Samlede digte i sin tid, eller skriver han til en skare af litteraturstuderende/-kendinge? Ingen af delene lykkes. Det er for tungt til almenheden, og det er for uvidenskabeligt til universitetet. Nok er der referencer bagerst i bogen, men de skal jo være koblet direkte til citater og passager for at kunne anvendes i den akademiske verden. Så jeg synes hverken det er fugl eller fisk.

Kompositorisk halter udgivelsen også. Henrik Marstal springer simpelthen fra det ene citat til det andet, fra den ene pointe til den anden, uden at gå i dybden med noget. Eller med Benny Andersens egne ord: "pointer vansiret af bisætninger (Fra digtet ”Hold op”, Kamera med køkkenadgang, 1962). Og så bryder jeg mig slet ikke om de mange ortografiske fejl, i en bog om en forfatter der om nogen mestrer det danske sprog. Det kan være sjusk fra forlagets side, men det er sgu en OM’er!

1 ud af 6 bogorme. En bogorm for idéen og den grundige research. Men resten ryger simpelthen fra, fordi det er for dyrt i kaffe at skulle igennem denne bog! Fordi jeg ikke kan gennemskue hvem målgruppen er. Fordi jeg ti gange hellere vil gå direkte til kilden, og nyde Benny Andersens digte uden Henrik Marstals tunge sprogbrug til at spolere nydelsen.