Forfatter: Malene Hartmann
Titel: EFTERBILLEDER
Forlag: hurricane
Udgivelsesdato: 2005
24 sider
Pris: 45 kroner

Anmeldt af: Dorthe Sondrup Andersen

Hvis man står og mangler en unik julegave til en overkommelig pris, vil jeg anbefale, at man griber telefonen og kontakter det lille forlag hurricane, for de har lige udgivet 3 meget smukke kunstbøger med støtte af Kunstrådets Fagudvalg for Billedkunst. Oplaget er nemlig meget begrænset . . .

Man kan læse mere om Forlaget Hurricane og deres udgivelser her

Det med et unødvendigt overforbrug af ord er også en indvending som kan bruges på Malene Hartmanns lille bitte, men utroligt smukke værk Efterbilleder - eller på engelsk After Images. Her i form af Lars Frosts indledende digt, som med garanti er et forsøg på at fortolke billedforløbet verbalt. Det er helt overflødigt, for igen: Folk der udtrykker sig visuelt og folk der oplever visuelt, kan sagtens forstå hinanden uden snak. Tag bogen i hånden og oplev hvor smukt siderne modstilles, og når turen er endt så brug tiden efter billederne på at grunde lidt over hvad omslagets fotos egentlig fortæller. Er vi på vej gennem et rør, på vej ned i et, eller kommer nogen susende mod os? Truende eller glædesstrålende?

5 ud af 6 bogorme. Ubetinget fem bogorme. Med samme begrundelse som i anmeldelsen af Vibe Bredahls Pun Birds for ikke at donere den sidste bogorm: billeder kan sagtens stå alene.