Anmeldt af: Grith Lygum

Belle de Jours En callgirls intime bekendelser blev oprindeligt startet som en weblog. Bloggen blev øjeblikkeligt et stort fænomen og vandt The Guardians weblog-pris for bedst formulerede blog i 2003. Nu foreligger den i bogform.

Callgirl-pigen "Belle de Jour" har vakt en del opsigt med sin weblog . Den var åbenbart så besøgt at man mente Belle havde gjort sig fortjent til The Guardians weblog-pris i 2003, og sidenhen måtte det naturligvis ende med en bogudgivelse. Belle selv ville hellere have en klumme i avisen, og ifølge webloggen som stadig bliver opdateret skulle det da også være ved at falde på plads. Så langt så godt.

Men hvem er hun så denne callgirl Belle de Jour? Tja, nogle mener at hun rent faktisk er en vaskeægte callgirl fra London der holder weblog, andre at hun er det rene opspind skrevet af en forfatter eller journalist som et mediestunt - for eksempel for The Guardian? Eller måske blogspot.com? Buddene er mange. Hvis man googler navnet Belle de Jour kan man bruge timer på at efterforske sagen selv. Men lad os koncentrere os om hvad der er kommet ud af Belle de Jour-sagen, nemlig bogen over webloggen, Belle de Jour - en callgirls intime bekendelser.

Belles dagbogsoptegnelser, der naturligvis er dateret på fransk, alt andet ville jo falde ved siden af titlen Belle de Jour. Dagbogen fører os læseren ind i callgirl-pigens verden med kunde, sex¬-fantasier, kæreste-problemer, intim-barbering og daglig hygiejne, dagligdags forteelser med venner og skiftende dates/kærester og så videre. Det er da ganske underholdende, og skiftesvis heftigt i de seksuelle afsløringer, realistisk og ikke hele vejen igennem for folk med sarte sjæle. Samtidig bliver det også en smule monotomt og trivielt, for så ophidsende er Belles afsløringer jo heller ikke i længden. Når man først har hørt lidt om kundernes præferencer, kan det ikke overraske én hvad Belle udfører af akrobatiske og udfordrende lege. Hun er en halvfræk pige med ret vide grænser, mest privat, for kunderne er jo blot penge. Hun vil dog gerne have det af vide i forvejen hvis hun skal tisses i munden, tja, det forstår man vel egentlig godt!

Belle er sympatisk til en vis grænse, vittig og skriver nogenlunde godt. Bogen er fint oversat af Henriette Rostrup. Efter en snes sider med Belle går det dog op for læseren at Belle-figuren og karakteriseringen deraf, om hun så er reel eller imaginær, mangler sjæl og for glat, vi kommer ikke rigtig ind under huden på hende. Belle mangler personlighed og holdning, lidt nerve kunne gøre dagbogen meget mere interessant. Belles optegnelser følger op på Sex and The City og Bridget Jones, chic-lit-genren, blot en tand længere ude og lidt mere vovet. Lidt mere beskidt ville nogle måske sige.

Belles daglige "guldkorn" blev fulgt på nettet af 15.000 læsere hver dag, om det er et fiktivt tal skal jeg ikke kunne sige, men det er da rimelig nemt at forudsige at bogen her også vil blive en letvægts-bestseller, den kan snildt sluges på togrejsen eller på vej på ferie. Altså let sommer underholdning man ikke skal tænke for meget over.

4 ud af 6 bogorme. Fordi underholdningen er rimelig, også sproglig. De manglende bogorme skyldes det lidt trivielle i længden, og fordi at Belle gentager sig selv lidt for ofte, det kører ligesom i samme rille. Og så mangler hun personlighed, virker lidt for overfladisk og vag, jeg mangler at mærke noget skarphed, noget liv, personen bag denne call-girl, hun har ikke noget "edge" så at sige. Belle de Jour - en callgirls intime bekendelser er interessant fordi det er noget der ikke er skrevet så meget af på dansk. Det er fascinerende at følge Belle, ihvertfald et stykke af vejen, fordi hun lever hver dag i nuet, gør de ting hun har lyst til uden at skelne mellem hvad omverden synes. Det er forfriskende, også selvom vi mangler at mærke kvinden, personen Belle, for alvor.