Forfatter: Pia Buusmann
Titel: Sommersjov for børn
Forlag: Aschehoug Dansk Forlag
Udgivelsesdato: 2005
64 sider
Pris: 199 kroner

Anmeldt af: Grith Lygum

Hobbyforfatteren Pia Buusmann er aktuel med endnu en hobbybog. Denne gang med Sommersjov for børn målrettet de 6-12-årige.

Pia Buusmann er hobbybogs-forfatter og har tidligere skrevet Aschehougs store julebog i 2004, Romantiske bryllupper fra 2002 og Pias påskebog som du kan læse anmeldelsen af her Nu er hun aktuel med en ny hobbybog, Sommersjov for børn

Den nye Sommersjov for børn er målrettet på børn fra 6-12 år, yngre børn skal have hjælp af en voksen. Det er projekter der er nemme at gå til, med materialer man kan finde i køkkenet eller hobbykassen, eller man måske skal en tur i hobbyforretningen efter. Jes Buusmann har fotograferet.

Hobbybogen byder på masser af sommerideer, blandt andet: Blomsterkrans, dekorerede cd-covers, små kurve til den søde tand, pude med blomster, bakke med prikker, knagerække med teskeer, hjerter i bast, skål og bæger med Anders And. Det er sjove ideer, nemt og pædagogisk stillet op så større børn kan have stor glæde af bogen. Man kan også lave en sjov fødselsdagskalender hvor man hænger billeder op og skriver dato på, en opslagstavle med prikkede klemmer, og læserne kan også finde bud på sjove sommerlege. Der er skabeloner bag i bogen til de ideer der behøver sådanne. Alt i alt en fin hobbybog.

4 ud af 6 bogorme. For en fin hobbybog, de to sidste bogorme mangler da jeg gerne havde set et lidt større format og lidt flere ideer til 199 kroner. Ellers en rigtig sød og underholdende sommerbog.