Fernando Savater

Mod til at vælge

Den spanske forfatter bag blandt andet Tanker fra en kannibal, har skrevet en ny bog, Mod til at vælge, hvori han reflekterer over begreberne frihed og valg. Forfatteren selv anser bogen for samlet at beskrive kernen i alt han tidligere har skrevet.

Ayaan Hirsi Ali

Jeg anklager

Med bogen Jeg anklager får man en samling af den hollandske, muslimsk fødte politiker Ayaan Hirsi Alis mest opsigtsvækkende essays, taler, interviews og ikke mindst manuskriptet til Submission Part 1.

Torben Fledelius Knap mfl.

Hvad er så danskhed? 11 essays om danskhed i sprog, litteratur og medier

Hvad er så danskhed? er en aktuel og vedkommende essaysamling lavet af 11 universitetsforskere fra danskfaget. De diskuterer hvad danskhed er og hvordan det optræder i sprog, kultur og medier.

Martin Schmidt

Inspiration, 17 interviews

Instruktøren Martin Schmidt havde i mange år en gul post-it seddel hængende på sin opslagstavle inde på kontoret. ”Inspiration ?” stod der på den. Pludselig en dag fik han inspiration til at skrive en bog om dette spændende emne og så tog han ellers telefonen og ringede rundt.
Antologi ved Jørgen Knudsen

Georg Brandes – den mangfoldige.

Georg Brandes – den mangfoldige er en kærkommen og letfordøjelig antologi, der med korte tekstnedslag i hans store produktion samler indtrykket af Brandes som mangesidet talent.

Redigeret af Johannes Møllehave, Marie Tetzlaff, & Niels Birger Wamberg.

Ord på samvittigheden

52 læger, skuespillere, forfattere, politikere, musikere, jurister og mange andre er blevet udfordret til at lægge sig udvalgte ord på sinde – hvordan forholder lyst, tilgivelse og beskedenhed sig blandt andet til samvittigheden?

Villy Sørensen

Sørensen om Andersen. Villy Sørensens udvalgte artikler om H.C. Andersen.

I anledning af H.C. Andersen-200-år har Gyldendals Forlag udgivet en samling af Villy Sørensens artikler om H.C. Andersen og hans forfatterskab.

Frederik Dessau

I min alder

Forfatteren Frederik Dessau har med bogen I min alder fået udgivet det han selv kalder ”en collage i tiden”. Her skrives om de store emner som fortid, fremtid, natur, kultur, medier, barndom, alderdom, livet og døden. Han tager favntag med livets dybsindige tematikker.